Julefrokost
Så er det endelig tid til den traditionelle julefrokost i FFK! Festlighederne kommer til at foregå lørdag d. 12. december kl. 18.30 i Frejas lokaler, Frederikssundsvej 119, 2700 Brønshøj, tæt ved Bellahøj hallen.Da temaet jo er jul, jul, jul, er alle juleindslag velkomne, og kom gerne iklædt en nissehue/-slips/-kjole…! Jo mere god julestemning, jo bedre. De enkelte hold er selvfølgelig også velkomne til at have fælles hold-juletema.
Der vil blive anrettet en lækker julebuffet med den dertilhørende obligatoriske snaps, og der vil komme snacks senere på aftenen. Drikkevarer kan købes i baren til de sædvanlige fordelagtige priser. HUSK KONTANTER!
Derudover vil der være lidt sjov underholdning samt masser af god danseglad musik.
Prisen for alle herlighederne er blot 150 kr. Kommer du efter middagen (kl. 21.00) er prisen 50 kr. Prisen dækker også løn til rengørings-crewet dagen efter. Skriv til event@ffk.dk, hvis du eller én du kender gerne vil være en del af crewet. Lønnen er 300 kr. for blot et par timers arbejde!
Tilmeld dig festen senest torsdag den 3. december, ved at indbetale 150/50 kr. på reg.nr.: 8075, kontonr.: 0161830. SKRIV NAVN SAMT HOLD VED INDBETALING! Det er også muligt at betale kontant til selve festen, hvis man blot tilmelder sig ved at sende en e-mail med navn, hold samt om det er med eller uden spisning til event@ffk.dk.
Jeg glæder mig til at se jer alle og slutte året af med et brag af en fest i FFK!
Festlige julehilsner fra eventtøsen Marie
Bilag | Størrelse |
---|---|
Invitation.doc | 73 kB |