Årets fællesskabere 2011
Som traditionen byder, skal vi til sæsonens afslutningsfest have kåret årets kvindelige fællesskaber og årets mandlige fællesskaber. Alle medlemmer har haft mulighed for at nominere netop deres favorit til titlen samt begrunde nomineringen. Vinderne af de prestigefyldte titler findes ved afstemning blandt de fremmødte til festen.
Nominerede til årets kvindelige fællesskaber:
Maria Frandsen:
Frandsen er nomineret for sit store arbejde i bestyrelsen og for den fortsatte kamp for at få gang i ungdomsarbejdet i FFK. Derudover er Frandsen altid frisk på at give hånd med til både træninger og andre arrangementer. ”Man har lyst til at komme til arrangementer, hvis Frandsen er der”
Betina Jakobsen:
Alle medlemmer har på det seneste fået en eller flere beskeder fra Betina i hendes utrættelige forsøg på at skaffe dameafdelingen nok stemmer til at vinde penge til yderligere team building mellem dameholdene, dette samt Betinas store arbejde både i bestyrelsen og omkring Dame 2 viser et stort engagement i FFK. ”Betina er da bare noget helt særligt. På kort tid har hun sat sit præg flere steder i klubben, hvor hun med sit gode humør og engagement virkelig er prototypen på en rigtig fællesskaber”.
Line Dyrholm:
Line har også i denne sæson været en ivrig arrangør af sociale arrangementer, og dermed en vigtig faktor i opbygningen af sammenholdet på et Dame 1 hold med mange nye spillere. Derudover blev det også til endnu en landsholdsudtagelse. ”Line er årets fællesskaber”
Maya Bode:
Udover et meget stabilt fremmøde til sine egne træninger er Maya er altid frisk på at give en hjælpende hånd når der har manglet en træner til Dame 2’s kampe. ”Med sine gode råd og vejledning før, under og efter kamp, er hun en rigtig god vikar-træner for Dame 2”
Nominerede til årets mandlige fællesskaber:
Tejs Knudsen:
Efter et nogle sæsoner væk fra FFK er Tejs vendt hjem til FFK igen. Udover at have spillet både back og målmand på Herre 1 er det også blevet til en tjans som træner for Dame 2. ”Uden Tejs ville Dame 2 ikke have det ligeså godt, som vi har det nu”, ”alt i alt lægger han et stort stykke arbejde, og altid med godt humør".
Morten Vestergaard:
Morten har i årevis kæmpen en hård kamp for at holde sammen på Herre 4, et hold med rigtig stor gennemstrømning af nye medlemmer. Morten har uden at klage fortsat det store arbejde selvom han er flyttet til Slagelse og dermed fået noget længere til den ugentlige træning i Korsgade. ”Det fortjener lidt opmærksomhed og taknemmelighed”
Andreas Linnet:
Som relativt ny spiller i FFK er Andreas nomineret for sit arbejde med at holde sammen på Herre 2. Herre 2 har i flere år kørt lidt på pumperne, men har nu haft en af de bedste sæsoner længe. En stor del af denne udvikling kan tilskrives Andreas. ”han er det tætteste vi kommer på dameben til træning”.
Jesper Thøgersen:
Thøger har igen i år været et stort aktiv for FFK. Både foran og bag kulisserne er han med til at holde hjulene i gang, uanset om det gælder planlægning eller praktisk arbejde. "Hvis du har et problem, så er Thøger altid manden, der kan hjælpe med en løsning."
Nikolaj Borg:
Igen i år har Borg haft mange kasketter, formand, dommerkoordinator og dommer. Især rollen som dommer har nok fyldt mere end Borg selv havde håbet på inden sæsonen. Men som det klubmenneske Borg er, har han selv dømt alle de kampe der ikke var andre der kunne dømme og dermed sparet FFK for bøder og pointtab. ”Hvis bare der var flere som Borg, så var det hele meget nemmere”.
Christoffer Kristiansen:
Er nomineret for sit høje aktivitetsniveau og hjælpsomme væsen, både med at træne Dame 2 og som keeper til både dame- og herre-træninger. "Stort mod af en ung mand, flere af den type ønskes. Fremtidens FFK'er."
Kommentarer
Et stærkt felt. Det bliver spændende
Indsend kommentar