Dame 1 vandt efter uskøn kamp
Det var ikke det polerede spil der var i højsædet da FFK's damer søndag besejrede OG med 2-7, fire af målene blev scoret af Mette Milling, der efterfølgende blev kåret til kampens spiller.
FFK fik en god start på kampen og i de første par skift blev bolden spillet godt rundt. Der skal også kun gå lidt over to minutter inden Mette Milling scorede første mål. På trods af flere chancer til FFK er det dog OG der midt i perioden kommer tilbage i kampen ved et mål i powerplay.
OG kommer lidt længere frem på banen fra starten af anden periode mens FFK-spillerne er lidt på hælene, og Tina Salven må hive en flot dobbeltredning frem for at holde FFK inde i kampen. Pludselig går det dog stærkt den anden vej, først dribler Mette Milling hele vejen fra egen forsvarszone til modstanderens mål og scorer til 1-2. Kun syv sekunder senere har Line Dyrholm scoret til 1-3, en vundet face-off, en lang aflevering og et træk uden om keeperen.
OG er dog ikke slået endnu, og kommer hurtigt tilbage i kampen, da de får listet en bold ind via køkkenvejen. Stillingen 2-3 holder dog kun i to minutter inden Mette Milling igen er på spil og scorer sit tredje mål til stillingen 2-4.
Tredje periode starter med lidt stillingskrig, men efter ti minutters spil piller Mette Milling den sidste spænding ud af kampen med scoringen til 2-5. I kampens sidste minutter får både Line Dyrholm og Mette-Marie Sønberg scoret et mål hver, så slutresultatet bliver en sikker sejr til FFK på 2-7.
Kampfakta:
OG - FFK: 2-7 (1-1, 1-3, 0-3)
02:32 0-1 Mette Milling (Katrine Ask)
09:51 1-1 OG København PP
33:13 1-2 Mette Milling
33:20 1-3 Line Dyrholm (Maria Frandsen)
36:22 2-3 OG København
38:33 2-4 Mette Milling (Marie Sahlberg)
50:56 2-5 Mette Milling
58:29 2-6 Line Dyrholm (Liv Nøhr)
59:10 2-7 Mette-Marie Sønberg
Udvisninger:
OG København: 1 x 2 min
FFK: 3 x 2 min
WOM:
Mette Milling
Kommentarer
Indsend kommentar