De var 13, de var 12, de var 11...
Efter 5 forsøg lykkedes det for Herre 3 at vinde, og det endda over topholdet og endnu en gang med en ny målmand.
I dagene op til kampen rejste der sig en del spørgsmål fra trænerholdets side:
Kan man finde en forsvundet floorballmålmand på White Hart Lane i London?
Er det muligt for et drukfældigt hold som FFKs 3. hold at møde ædru op til kamp søndag morgen kl 9?
Er det overhovedet muligt at stille hold?
Det sidste var tæt på ikke at lykkes da Herre 3 på kun 48 timer gik fra 12 markspillere og en målmand til en halv time før kampstart at være 8 markspillere uden målmand. Noget der var gået op for trænerteamet kl 22.30 lørdag aften.
Paw har været forsvundet siden vores første kamp, men det lykkedes for Peter at støve ham op på White Hart Lane, men desværre kunne han ikke spille kamp. Men Tan meldte sig næsten frivilligt til målmandsposten med den beroligende kommentar ”jeg var også målmand i indendørs fodbold i går, vi tabte 16 - 3”
Det lykkedes for Thøger at vække 2/3 af det kvindelige festudvalg, Tina og Kristina, der nåede frem få minutter før kampstart så vi mirakuløst var 9 spillere og en målmand klar til kampstart. Var alle spillere så ædru, nej, men det behøver vi ikke vade mere rundt i.
Sidst vi mødte BIFK havde de kørt os ud af banen med kun 5 spillere, denne gang var de lidt flere og var mere til at tale med. Efter en lige periode hvor begge hold havde nogle gode forsøg gik BIFK til pause med en 1 - 0 føring efter et mål sidst i perioden. Desværre blev Morten H skadet i starten af 1. periode og måtte udgå, godt pigerne var kommet, eller havde vi kun været 6 markspillere.
I 2. periode kom der mere gang i målscoren. Sille udlignede lige efter pausen og lavede en til i midten af perioden, mens Thøger udlignede til 3 -3 fra en 0 graders vinkel 10 sekunder før tid.Under 2. periode kom Tina med kommentaren ”jeg synes det er mærkeligt vi spiller helt uden systemer”. Det prøvede trænerteamet at gøre noget ved i pausen, men hvorfor skulle vi dog gøre det når vi lige havde scoret 3 mål i en periode (I de sidste to kampe havde vi lavet 1 mål i alt).
I 3. periode blev vi mere presset i bund og folk var ved at blive trætte, men et par klasseredninger af Tan holdt os inde i kampen. 4 minutter før tid kunne Sille så score til 4 - 3. en stilling der trods en udvisning til sidst holdt kampen ud og den første sejr til herre 3 var en realitet
MoM: Tan: for næsten frivilligt at tage målamandsposten og gøre en FREMRAGENDE indsats.
Dagens citat: Der var mange af dem men vinderen går helt klart til Jacob Öl, da han troppede op en halv time før kampstart med en promille på 4,5.
Öl: Jeg kommer direkte fra Louises. Jeg sad og kyssede med den lækreste latino babe med kæmpe kasser, men jeg forlod hende for holdets skyld.
Den medfølende holdkammeret: Men du fik vel hendes nummer
Öl: Nej jeg gjorde ej
BIFK - FFK 3
3 - 4 (1 - 0, 2 - 3, 0 - 1)
16.17 1 - 0 BIFK
17.29 2 min Jacob Lövenlund
21.07 1 - 1 Jesper Silleman (Christer Holm)
27.08 1 - 2 Jesper Silleman
28.34 2 - 2 BIFK
39.23 3 - 2 BIFK
39.50 3 - 3 Jesper Thøgersen
55.30 2 min BIFK
56.14 3 - 4 Jesper Silleman
57.17 2 min Peter Larsen
Kommentarer
Indsend kommentar