En familiesvaghed?

Dagens kamp var mod Rødovre Red Bulls, humøret var højt og alle var enige om at give den en skalle og få en sejr, så vi stadig ligger øverst i tabellen.

Red Bulls blev i første periode trykket godt tilbage og spillet var konstant på deres banehalvdel, men trods tilløb til et par chancer, blev det ikke til mere end et enkelt mål da Jesper Bærensen skød udefra til 1-0. Faktisk var vi ikke godt spillende, vi slap vores markeringer gang på gang, og villigheden til at løbe med hjem, var ikke noget at råbe hurra. En tung Rolf Sørensen på vej op ad Alpe D’Huez ville være hurtigere end os…Så Esben fik råbt et par ord, som ikke skal trykkes her, ad hensyn til det yngre publikum. Faktisk havde Red Bulls et forsøg på overliggeren i slutningen af perioden.

2.periode blev noget bedre, vi vandt den 3-0, og Red Bulls virkede mere og mere trætte, deres opspil bestod af lange bolde som nemt blev opsnappet. Men tilbageløbet var stadig ikke noget at råbe hurra for.

Trætheden meldte sig hos Red Bulls i sidste periode, og vi vinder den da også let 6-1 uden de store problemer, så slutresultatet blev 10-1. At vi fik et mål anulleret, og jeg mener jo nok det var en MEGET tvivlsom kendelse, da det var mit mål, vi har to skud på stolperne, samt en del åbne chancer, så det kunne vist være blevet til en noget større sejr.

Kampen vil nu nok blive husket for de to straffe, som begge keepere snuppede, surt for Heyn, rygtet siger at hans bror ditto har det med at brænde straffe. Får lillebror mon lov at tage straffe næste gang…

Kampen som sådan var ikke noget at råbe hurra for, vi spillede faktisk en slap gang floorball, og kunne gøre det noget bedre. Til gengæld var vi skarpe i powerplays, hvor vi laver 4 mål (af 6 mulige).