Fem gyldne minutter var langt fra nok for 2.-holdet i Vanløse
Firkantens 2. hold havde fem gyldne minutter og tabte fortjent 6-2 til Vanløse.
Nederlaget lå i luften fredag aften, da kun otte Firkanten-spillere så hinanden i øjnene inden kampen. På banen cirklede 18-20 hurtige, unge Vanløsespillere rundt. En lille hær, der sidste år spillede i elitedivisionen mod en nedslidt og ufarlig cirkustrup med nye røde trøjer, stave og bolde.
Oddsene er i bund. Det ligner afklapsning, konstateredede en garvet Firkantenspiller, da holdet betragtede situationen inden opvarmning. Han bestemte sig for ikke at lave et sidsteøjebliks væddemål hos Centerbed i London.
Starten forløb planmæssigt. Skudstatistikken var ganske overvældende i Vanløses favør, men faktisk stod kampen kun 4-0 inden sidste og tredje periode. Det blev tid til, at Firkanten kom ud af forsvarsboksen. Hektiske 5 minutter gav 2 mål. Og Vanløse var rystet i et øjeblik. Havde Chefen ikke inkluderet et par fyraftensøl på arbejdet, som del af sin opladning til kampen, så var Firkanten måske kommet rigtig tæt på. Men Chefens skarphed var efterladt på kontoret og en fæl afbrænder var resultatet på en ellers perfekt frispilning fra Rasmus Kloster. I stedet slog Vanløse kontra. De afgjorde kampen i en hårdt spillet sidste del af kampen.
Konsulenten
Kommentarer
Indsend kommentar