FFK inviterer til damestævne
Succesen fra januar gentages og alle damehold, hvad enten de er nystartede eller fra 1. og 2. division, inviteres til damestævne i Tingbjerghallen. Sidst var det Herlev, som tog 1. pladsen tæt forfulgt af de københavnske værter. Men højdepunktet var nu alligevel en hyggelig dag, hvor et væld af mindre øvede spillere får nogle tiltrængte kampe.
Jyderup og Vallensbæk er sammen med FFK allerede tilmeldt stævnet, og der er selvfølgelig stadig plads til flere.
---
Indbydelse til Grand Prix stævne for damer
FF København arrangerer Grand Prix stævne for damer lørdag den 18. marts 2006 kl.12.30-17.30 i Tingbjerghallen i København.
Alle nye damehold samt hold fra 1. og 2. division kan deltage. Det er muligt at tilmelde mere end et hold fra hver klub, og FF København forventer selv at stille med mindst et hold til stævnet.
Stævneform:
Spilletid og antallet af kampe afhænger af antallet af tilmeldte hold. Det tilstræbes at alle hold får minimum fire kampe.
Pris:
Det koster kr. 200 pr. tilmeldte hold at deltage. Pengene indbetales på FF Københavns konto i Sydbank på reg.: 8075 konto: 0118772 senest fem dage før stævnets afholdelse. Husk at anføre, at det er betaling for deltagelse i stævnet.
Præmier:
Der vil være præmier til det bedst placerede hold.
Dommere:
FF København stiller med dommere til stævnet. Flere af dommerne vil være helt nye dommere uden erfaring, som skal i aktion for første gang.
Tilmelding:
Skal ske til formand@ffk.dk senest torsdag den 9. marts. Tilmeldingen skal indeholde klubbens navn, kontaktperson for klubben og hvor mange hold der er tilmeldt.
For yderligere info:
Kontakt Allan Guldberg på 26825529 eller Jane Madsen på 29919391.
Med venlig hilsen
Floorball-Fællesskabet København
Kommentarer
Indsend kommentar