Herre 1 tager imod Liga-plads
FFK's bedste herrehold er tilbage i Umbro-ligaen efter kun ét års fravær, efter at holdet og klubben har valgt at takke ja til den ledige plads i ligaen.
Pladsen blev ledig, da Herlev anmodede om at blive nedrykket til 1. division, og da ingen af de øvrige hold tog imod tilbuddet valgte FFK efter modne overvejelser at takke ja. Egentlig var der som sådan ingen ambitioner fra klubbens side om en hurtig genoprykning til den bedste række, men da både trænere og spillere på holdet ønskede at tage imod de nye udfordringer - og er kommet med et godt oplæg til, hvordan udfordringerne skal tackles - har klubben valgt at bakke dem op.
Det kommende trænerteam - som består af Kenn R. Larsen og Jacob Mønster - lægger først og fremmest op til at styrke organisationen omkring holdet, ikke mindst ved at involvere flere af spillerne. Sammen med spillerne er en arbejdsgruppe ved at blive nedsat, der har til opgave at planlægge det sportslige setup for den kommende sæson.
Ydermere arbejder gruppen på at styrke organisationen omkring holdet, såledet at forholdene optimeres inden for rammerne. Der bliver arbejdet efter målsætning og handslingsplaner for en ny strategi omkring FFK i Ligaen. Spillere og trænere har set hinanden i øjnene og har erkendt den høje sportslige udfodringe, men har samtidig nikket ja til at arbejde på at holdet og organisationen ikke skal smuldre ved en evt. sportslig lussing.
På et spillermøde torsdag d. 24. marts tog spillerne godt imod oplægget, og meldte sig klar til at lægge sig i selen, både på og uden for banen. Trænerne betragter sammenholdet på holdet som det fundament, som skal sikre holdet den bedste oplevelse i Ligaen. Dette sammenhold vil man søge at bevare, og målsætningen er at holdet får en mere positiv oplevelse ud af næste sæson end sidst, holdet gæstede den bedste række. Nye spillere er naturligvis velkomne, men trænerteamet håber på at kunne tiltrække spillere, der passer godt ind både i FFK og på Herre 1, og dermed passer ind i harmonien på holdet.
Kommentarer
Med Helgstrand lige i hælene. Det kommer vist kun til at blive en realitet hvis vi giver gaver ud til hinanden når vi mødes :)
Det bliver mystisk at Dregild kommer til at toppe pointlisten i øst!
Jeg synes nu det lyder ganske fornuftigt. Hvori Ligger mystiken??
Mystisk!!
Indsend kommentar