Herre 1 vandt stort over Dragør
FFK vandt sæsonens største sejr på hele 8-2 over Dragør. Efter en nervøs start fik FFK kontrol over begivenhederne, og da kampen i slutminutterne var afgjort, holdte Dragør totalt ophørsudsalg i forsvaret.
Første periodes enlige scoring var signeret af hjemmeholdet, der i undertal udnyttede et sløset boldtab fra en af backerne. Det sløsede spil blev til gengæld gemt langt af vejen i resten af opgøret, hvor Dragør var sjældne gæster foran FFK’s mål. I anden periode fik FFK endelig hul på bylden, da først Thomas Helgstrand og senere Kai Hovilla bragte FFK foran 2-1.
Det blev også til 3-1 i starten af tredje periode, da dagens bedste FFK’er, Kai Hovilla, efter flot bandespil med Martin Dehlsen sendte kuglen sikkert i kassen. Hjemmeholdet fik dog skabt fornyet håb gennem en reducering, inden tilbagevendte Kasper Høglind startede sin kavalkade af mål.
Først gjorde han det til 2-4 og 2-5 inden han sluttede festen af til slutresultatet 2-8. I mellemtiden havde Martin Dehlsen scoret to gange, og ydmygelsen var total for hjemmeholdet Dragør.
Sejren over Dragør og weekendens øvrige resultater betyder, at FFK efterhånden er godt med i kampen om billetter til endnu en sæson i 1. division. Udover FFK og Dragør er Hørsholm og Ledøje Smørum også med i kapløbet, hvor de indbyrdes opgør bliver altafgørende.
Kampfakta: Dragør – FFK 2-8 (1-0; 0-2, 1-6)
14.10 1-0 Kasper Kennedy
28.04 1-1 Thomas Helgstrand (Jakob Mønster)
36.04 1-2 Kai Hovilla
41.02 1-3 Kai Hovilla (Martin Dehlsen)
45.02 2-3 Phillip Malcho
46.17 2-4 Kasper Høglind (Thomas Helgstrand)
57.42 2-5 Kasper Høglind (Jakob Mønster)
58.27 2-6 Martin Dehlsen (Jeppe Nielsen)
59.29 2-7 Martin Dehlsen (Jeppe Nielsen)
59.38 2-8 Kasper Høglind (Jeppe Nielsen)
Udvisninger:
Dragør 3x2 min. + 1x5 min.
FFK 3x2 min.
Kommentarer
Indsend kommentar