Herre 2 hentede et point mod Hafnia
Tre gange var Herre 2 bagud i kampen mod Hafnia. Alligevel lykkedes det for holdet at kæmpe sig tilbage og hente det ene point, da holdet udlignede til 3-3 blot fem sekunder før tid.
Med hele 12 markspillere klar til kampen var recepten klar mod et teknisk stærk Hafnia-hold. De skulle presses på hele banen, så de ikke fik ro til deres indøvede kombinationsspil. Taktikken lykkedes, men desværre var skarpheden i front ikke tilstede, og publikum måtte vente til kampens 37. spilleminut før Jesper Malm omsider fik hul på bylden for hjemmeholdet.
Kampen blev spillet i et forholdsvis højt tempo, og spillet bølgede meget frem og tilbage. Hafnia var skarpest på deres chancer, og bragte sig tre gange i front. FFK fik dog hver gang kæmpe sig tilbage i kampen, og det udlignende mål faldt blot fem sekunder før tid.
Med resultatet er FFK 2 med i den sjove ende af tabellen, og skal den position fastholdes kræver det en sejr over Centrum den 3. december.
Kampfakta: FFK 2 - Hafnia 2: 3-3 (0-1, 2-1, 1-1)
17.08 0-1 Hafnia
36.35 1-1 Jesper Malm (Tim Doege)
39.05 1-2 Hafnia
39.21 2-2 Kai Hovilla (Tim Doege)
50.06 2-3 Hafnia
59.55 3-3 Sven Tarras-Wahlberg
Udvisninger:
FFK: 1x2 min
Hafnia: 2x2 min.
Kommentarer
Indsend kommentar