Herre 2 satte Hafnia til vægs
2. holdet leverede igen en flot holdindsats, da Hafnia blev besejret med hele 7-3. Især kæden med Rasmus Thomsen (Man of the Match), Jesper Malm og Tim Doege viste tænder med tilsammen seks mål og fem assister.
Herre 2 skulle lørdag mod Hafnia 3 prøve at gentage succesen fra sidste kamp. Det kom igen til at handle om godt defensivt spil og effektivt kontraspil.
Indstillingen var god og koncentreret, og inden Hafnia fik set sig om var FFK foran 3-0 på et flot powerplaymål af Thomas Castøe og to hurtige kontramål af Rasmus Thomsen, begge assisterede af Jesper Malm. Inden første periode var forbi nåede Hafnia at reducere med et mål sidst i perioden til stillingen 3-1.
FFK var presset i 2. periode hvor Hafnia yderligere fik reduceret til stillingen 3-2. Men grundet disciplin, (et ivrigt, medlevende og entusiastisk publikum ?) og en god keeper i Mikkel, blev det i stedet for en udligning til et mål for FFK af Tim Doege. Perioden endte 4-2.
Hafnia havde fra begyndelsen tre udskiftere - hvilket yderligere blev reduceret til to – så da de forsøgte at lægge pres, var der ikke meget tilbage i dem. I stedet blev der scoret yderligere fra FFK, to flotte mål af Jesper Malm og et kontramål af Rasmus Thomsen.
FFK nåede altså at komme foran med hele 7-2 inden Hafnia fik et enkelt trøstemål til sidst. Slutresultatet var fortjent 7-3 til FFK.
Referent: Rasmus K. Thomsen
Kampfakta: Hafnia 3 - FFK 2: 3-7 (1-3, 1-1, 1-3)
2.33 0-1 Thomas Castøe (Steen Mortensen) PP
10.53 0-2 Rasmus Thomsen (Jesper Malm)
14.27 0-3 Rasmus Thomsen (Jesper Malm)
17.12 1-3 Hafnia PP
21.13 2-3 Hafnia
39.54 2-4 Tim Doege (Allan Guldberg) PP
43.14 2-5 Jesper Malm (Rasmus Thomsen)
47.41 2-6 Jesper Malm (Tim Doege)
50.00 2-7 Rasmus Thomsen (Tim Doege)
51.43 3-7 Hafnia
Udvisninger:
Hafnia 3: 4x2 min.
FFK 2: 5x2 min.
Kommentarer
Indsend kommentar