Herre 2 udspillet i Herlev
Herre 2 formåede ikke at fortsætte den gode stime, og led et klart nederlag i søndagens kamp mod Herlev på 6-2.
Flere afbud og spillere med skavanker var ikke det mest optimale udgangspunkt til søndagens opgør mod Herlev. Taktikken blev derfor at starte kampen defensivt, trække tempoet ud og holde modstanderne fra at score. Den taktik lykkedes i kampens første 20 minutter, men i takt med at kræfterne slap op, var løbet kørt mod rækkens bedste hold.
Et par ærgerlige fejl i starten af 2. periode blev prompte straffet, og selv om Tim Doege gav ny luft med en flot scoring, så troede spillerne ikke selv på overraskelsen. Det var derfor absolut ikke ufortjent, at Herlev førte med 4-1 efter 2. periode. Og selv om kampen var lukket, så blev planen om et større pres i kampens sidste 20 minutter fulgt. Kræfterne var ikke til, så det kostede yderligere et par mål. Jesper Malm var kampens sidste målscorer, da han i sikker stil udnyttede en fejlpasning af Herlev.
Herre 2 skal først i aktion igen den 17. december, hvor Herlev 2 igen er modstander til en forhåbentlig ligeså fair spillet dyst.
Kampfakta: Herlev 2 – FFK 2 6-2 (0-0, 4-1, 2-1)
24:45 1-0 Herlev
26:07 2-0 Herlev
26:58 2-1 Tim Doege (Tune Wulff)
31:20 3-1 Herlev
31:56 4-1 Herlev
47:58 5-1 Herlev
49:34 6-1 Herlev
57:01 6-2 Jesper Malm
Udvisninger:
FFK 1x2 min
Herlev 1x2 min.
Kommentarer
Indsend kommentar