Herre 4's tur til Bornholm - svarene
I slutningen af referatet af 4.-holdets tur til Bornholm blev der stillet nogle spørgsmål omkring nogle af de oplevelser vi havde på turen. Mange af de spørgsmål regnede vi ikke med at få svar på, men takket være grundigt research af en bornholmsk kilde er det lykkedes at få svar på flere af disse.
Vores to første spørgsmål omhandlede det stive billardhold fra Rødovre vi rejste derover med. Det viste sig at Rønne/Nexøs billardhold vandt over Rødovre og det rapporteres at en af spillerne fra Rødovre (tidligere elitespiller) var ret fuld, og stod op og mere eller mindre faldt i søvn et par gange i en af sine kampe - men vandt sin kamp alligevel! Det var også tæt på slåskamp under matchen da formanden fra Bornholms hold vil sætte en stopper for mere alkohol til spillerne fra Rødovre. Billard - en "idræt" der vil noget!
Angående vores spørgsmål om hvornår brunch kommer til Bornholm, så findes det skam. Problemet er at Bornholm stort set lukker ned 1. november og først åbner til påske. Så hvis man ankommer i vinterperioden skal man åbenbart forvente en skrabet udgave af solskinsøen.
Vi undrede os også over hvorfor kun halvdelen af lyset i hallen var tændt og hvorfor hal Palle var så længe om at komme med den kasse øl. Svaret på det er, at da vi før kampen hørte Palle om han kunne skaffe os en kasse øl, tog han så hurtigt som muligt ned til købmanden i håbet om at tjene nogle hurtige penge. Derfor glemte han alt om at tænde lyset indtil Bornholms træners kone fik jagtet ham tilbage til hallen igen.
Sådan er så meget og vi takker for den grundige research.
Kommentarer
Indsend kommentar