Mønster og Harpøth ude resten af sæsonen
FF Københavns herrehold i 1. division er svækket forud for de afgørende kampe om overlevelse i rækken. Jakob Mønster og Anders Harpøth, der begge er blandt holdets bærende kræfter, er på grund af forskningsprojekter i udlandet forhindret i at spille sæsonen færdig.
Krumtappen i FF Københavns forsvar og kemiker, Jakob Mønster, skal tilbringe det næste halve år i Italien, og satte i mandags kursen mod de sydligere himmelstrøg. Destinationen for Anders Harpøths er dog langt mere eksotisk. I næste uge rejser han til Japan, hvor han det kommende år får udfordret sine evner som fysiker.
"Det er godt nok ikke det mest velvalgte tidspunkt de tager af sted. Men vi har kendt til vilkårene i et stykke tid, og derfor passer det os heller ikke særlig godt, at de to seneste kampe er blevet udsat. De øvrige spillere i truppen må nu gå ind og vise gode kollektive takter, og bevise at ingen er uundværlige på holdet,” forklarer assistenttræner Allan Guldberg forud for fredagens svære udekamp i Vallensbæk.
Kommentarer
Indsend kommentar