MBC 2008 - beretningen

Anne Berg har gravet dybt i hukommelsen og skrevet en fyldig beretning fra weekenden i Århus. Var du selv med, så læs den og bliv mindet om den fantastiske tur. Var du ikke med, så læs den og se hvad du gik glip af.

Først på aftenen torsdag den 17. april mødtes en flok floorballentusiaster foran Bellahøj Hallerne. Weekenden skulle stå i MBC’ens tegn med alt hvad der hører sig til. Pigerne havde syet tylskørter, tylsløjfer og tylbånd til stave og pande. Drengene flashede kort til træningen tirsdagen inden nogle fjer, men de måtte have nøjes med at drikke sig en fjer på, for indianerne var ikke at se på banen i Århus.

Turen derover gik fint med det obligatoriske stop ved McD i Odense, hvor vi mødte alle andre trafikanter, der også tog turen enten den ene eller anden vej over broen. Fremme ved Vejlby Risskov-Hallen venter vi på bagtroppen - måske én af os skulle tjekke vejnavnene til næste år, så vi har andet at køre efter end vandtårnet? Og Borg må have kørt med speederen i bund, for trods en afgang på flere timer senere end os andre, når han og co. lige så hurtigt frem som os. Måske køen ved McD i Odense var kortere senere på aftenen?

Vi får tildelt en gymnastiksal, hvor alle har mulighed for at pumpe deres store luftmadrasser op. ÅFS vidste godt, vi ikke kunne proppes ind i et lille klasseværelse med de megamadrasser, så det var smart tænkt af dem! Derudover er det også fedt at tumle med skolens madrasser og ikke mindst rulle dem sammen med soveposer og liggeunderlag indeni og stable en hest og en plint ovenpå. En lettere usikker konstruktion, som alligevel var nemmere at rive ned end at binde sammenbundne snørebånd op. Der var også action at finde i den lille gymnastiksal med både basket og pileskydning. Heldigvis kom ingen til skade!

Men vi var jo ikke kommet for bare at hænge ud i gymnastiksalen. Vi skulle op og smage øllet til og hygge os med de andre deltagere. Jenny havde svensk cider med, som har væsentlig flere procenter i end det danske. Det skulle bringe held til os alle - og om ikke det gjorde det? Og måske har hun ret i, at man spiller bedre floorball med en mildere omgang tømmermænd? Men ingen frihed uden ansvar – alkoholpolitikken herskede hos pigerne, også selvom det måske ikke altid var lige til at få øje på…

Der ventede nogle vigtige kampe de næste dage. Pigerne skulle vinde dem en efter en - uden at nogen rigtig havde overvejet at det kunne betyde, at vi kunne ende i en finale… Drengene fik den første aften kapret ÅFS 2’s bedste angrebskæde, hvilket uden tvivl var en styrkelse af det ellers lidt defensive hold med en mindre overvægt af backer.
Fredag står den på floorball fra morgenstunden. Pigerne får en del blikke med på vejen på grund af de fine skørter. De sorte streger i hovedet fortæller dog også, at det er en flok aggressive prinsesser, som ikke må forveksles med en gang tudeprinsesser. Kampråbet kommer i stand få minutter før den første kamp - fuld af ynde og dybe brøl. Et smukt syn som ikke lader et øje tørt.

Både pigerne og drengene lægger godt ud med at vinde de to første kampe. Vi er ikke til at skyde igennem! Drengene giver pigerne fin salut med når der scores og vindes. Pigerne gengælder opbakningen og udgør i starten af dagen et helt pænt heppekor. Senere, som timerne går og flere kampe bliver lagt bag os, er vi knap så aktive i heppefasen. Men vi er der i form af vores tilstedeværelse, når drengene går på krigstogt. Det er ikke altid nemt at spille mod bagstive spillere og en gang imellem ser det ikke alt for kønt ud. Men drengene gør hvad de kan for at besejre fjenden. Desværre er norsken bedre i kamp end drengene og vi må se os besejret. Heldigvis kan pigerne slå norsken i den indledende kamp. Vældig bra!

Drengene går videre til 1/8 finalen, som er mod det efterhånden velkendte Vanløsehold. Her får drengene en pind på måltavlen, men det er som bekendt desværre ikke nok til at vinde over Vanløse… I havde dem næsten!
Pigerne har i den sidste og afgørende puljekamp æren af at møde Esbjerg. På træningslejren i starten af sæsonen stod menuen på samme hold, men det blev ikke en lykkelig udgang for os. Derfor var vi glade for at kunne få revanche i Århus. Det er en tæt kamp, som kan gå begge veje, men FFKs topscorer, Sannie, leverer varen og skyder os i front 3-1. Esbjerg når ikke op til os og kampen ender 4-2. Dermed vinder pigerne puljen, som vi ellers var seedede til at blive nummer 3 i.

Første dag er slut sportsligt set, men vi fortsætter på dansegulvet med salsaundervisning. Frandsen slog store folder her og holdt ud til den bitre ende. Jeg er sikker på, at danseinstruktøren var taknemmelig for, at vi stillede op – og så var det selvfølgelig sjovt at danse med jer alle sammen! Hvad kan man ellers lave sådan en aften? Jo, man kan løbe om kap på gangene (piger kan altså godt være hurtigere end drenge, Mikkel) Sten, saks, papir kan man også kaste sig over, hvis man er til det strategiske. Er man til det mere nørdede kan man regne på sandsynligheder i spillet sten, saks, papir. Man kan også springe ud som transvestit. Eller tage sin medspiller op på skulderne og danse limbo. Er man til det mere fredelige kan man også bare sidde og hyggesnakke eller tage en svingom på dansegulvet.

Lørdag morgen. Pigerne har en vigtig kamp. ÅFS står på den anden banehalvdel i kvartfinalen. Et hold som vi betegner som et venskabshold, da flere af spillerne på banen igennem tiden har repræsenteret begge klubber. Og hvorfor ikke tage en venskabelig dyst kl. 8.40 på Centre Court? Folk der skal til morgenmad skal vel også underholdes? Imponerende at de fleste af drengene kom for at støtte os. Og det var værd at stå op efter (Dehlsen!). For endnu en gang trækker vi det sidste stik og vinder 2-1. En tæt kamp hvor vi er under stort pres og som kunne være endt på anden vis. Derfor er glæden stor, da uret ringer. Vi er nu blandt de fire bedste hold i turneringen. SEJT! Og det er uden alt for mange tømmermænd.

Imellem kampene kan man få tiden til at gå med at handle i floorballboden. Stave, hatte og sokker. De sorte Canadien shorts var et hit! Og husk at jyder forsøger at sælge jer alt, så prøv lige varen af inden I lægger pengene på bordet. Det ville jo være ærgerligt at betale mange penge for en kæmpe taske, man så ikke en gang kan svinge ordentligt over skulderen! Solen tittede også frem, så flere grupper lå spredt på parkeringspladsen foran hallen og solede og tog en skraber.

I semifinalen skal vi møde Hafnia. Et Hafniahold i en lidt anden udgave end det vi plejer at møde i ligaen, men det er bestemt ingen ”walk in the park” af den grund. Vi forsøger at lure dem af i en af deres tidligere kampe - det er ikke snyd, bare engagement! Det bliver måske ikke den mest overbevisende sejr, men ikke desto mindre vinder vi 1-0 og er dermed klar til finalen. Vi er helt oppe at køre! Hvem havde egentlig tænkt den så langt? Jeg ved, jeg ikke havde. Og det gør det kun endnu federe at skulle spille en finale.

Drengene har også en finale, de skal vinde. Det er den om 9. pladsen. Sunds, et lettere ubehageligt hold, skal skydes i sænk. Det lykkes med en 3-1 sejr, som er med til at slå FFK fast som et hold, der er med i top, når vi taler dansk floorball. Kun to danske hold placerer sig bedre end drengene. Tænk hvordan det var gået, hvis fjerene var kommet på banen? Måske I skal have lov til at låne tylskørterne næste år?

I pigernes finale er det endnu en gang Esbjerg - dette års pokalvindere - der er modstanderne. Nu er det deres tur til at ønske revanche. Det er ikke en gang et døgn siden, vi vandt over dem, men de kan lugte, at de har mulighed for at slå os. De kommer også bedst fra start da de scorer kampens første mål. Men det skal også vise sig at blive deres eneste mål. Det er måske ikke smuk floorball vi leverer, men resultatet er i verdensklasse. 3-1 til os. Sejren bliver slået fast, da Esbjerg satser og tager målmanden ud, hvorpå vi erobrer bolden og skyder den i et tomt mål - stadig i chokoladehøjde og med smæk på selvom der ingen målmand er (præcis som til træning). Jublen vil ingen ende tage, da kampen er slut. Publikum vil hylde os og vi suser rundt på banen for at takke for opbakningen. Hafnias piger, Herlev Hotboys samt vores egne drenge skylder vi stor tak for opbakningen!

Om aftenen er der lagt op til stor fest på Centre Court med udsøgt mad. Alle skal med for at se dette års vindere. FFKs piger bliver råbt frem til modtagelse af to pokaler - en til låns og en til at beholde. Tylskørterne er selvfølgelig med til festen - var det ikke for dem, er det uvist om vi havde vundet.

En målscore på 20-4 over 6 kampe er en utrolig præstation eftersom vi ikke er berømte for at score mål. Det har krævet både godt målmandsspil og forsvarsspil samt marginaler og skarphed i den anden ende. Men det er ikke bare det det handler om. Det der var særligt ved vores hold til dette MBC var, at vi var ét hold. Frandsen var udråbt til styrmand og kaptajn.
Hun skulle styre tropperne, som fungerede sammen og vandt på en bølge af gejst og viljen til at vinde og til at have det sjovt. Det var en utrolig holdånd der herskede i Århus den weekend. Også drengene og pigerne imellem. Det var SÅ fedt! Og så gør det ikke noget, man vinder oveni! Det giver bare anledning til at klappe af alt, hvad man foretager sig.

Søndag var der lidt stille i salen. Der var gået til den til festen - sejrsdans, øldrikning af pokal og fejring af ophævelsen af alkoholpolitikken. Nogen havde lidt ondt i håret mens andre håbede på at blive ædru en gang på Sjælland. Nogen tog tidligt hjem om formiddagen mens andre ville blive i Århus og se DM finalerne. Men hver gang nogen tog af sted, blev der sagt ordentligt farvel til hinanden med kram, på samme vis som vi havde sagt hej, hvilket var vildt rart. Så kunne man langsomt vende snuen hjemad til København og enten snorkboble i bilen eller hygge med at genopleve de store øjeblikke, der var blevet skabt mange af hen over weekenden. Man kunne også bare bruge køreturen på at finde ud af, hvem af ens medspillere der har haft en hund!
Tak til alle for en super tur til MBC. Det var for fedt…

/Anne Berg