Nederlag til favoritterne
Lørdag blev det til et nederlag på 6-2 til oprykningsfavoritterne fra Benløse. FFK gav dog topholdet kamp til stregen, men igen blev oplagte chancer misbrugt på det skammeligste.
Et afbudssvækket FFK-mandskab tog lørdag imod Benløse. Efter et skidt efterår havde spillerne lovet hinanden at sælge sig dyrt, og topholdet skulle ikke forvente nemme point på københavnernes hjemmebane i Tingbjerg.
Kampen startede dog som forventet, og uden at spille dårligt var FFK alligevel bagud med 0-3 efter første periode. FFK fik dog reduceret ved Thomas Helgstrand i starten af anden periode, og det var som om Benløse frygtede at gentagelse af sidste års nederlag i Tingbjerg, hvor de også var foran med tre mål.
Det var som om Benløse gik lidt i stå, og de formåede ikke at have samme kontrol over begivenhederne, som i de tidligere opgør i sæsonen. Det betød flere nærkampe, som absolut ikke var gæsternes livret.
Det var derfor heller ikke ufortjent, at Anders Harpøth gjorde det til 2-3 i tredje periodes første minut. Men bedst som FFK igen var med i kampen, slog Benløse til og afgjorde kampen.
Resultatet blev et nederlag på 6-2, hvilket der ikke er noget grund til at ærgre sig over. I stedet fik FFK-spillerne bevidst at de, trods savnet af flere nøglespillere, kan komme langt ved at arbejde stenhårdt i hvert eneste skift.
Rune Thomsen var efter en række mindre gode kampe tilbage i fuld styrke, og blev kåret som bedste FFK'er.
Kampfakta: FF København – Benløse 2-6 (0-3; 1-0; 1-3)
3.32 0-1 Kristian Nørhave (Niklas Elfving)
10.30 0-2 Niklas Elfving (Tim Jannerup)
17.54 0-3 Tim Jannerup (Per Stenberg)
22.11 1-3 Thomas Helgstrand (Sune Hansen)
40.39 2-3 Anders Harpøth (Jakob Mønster)
42.43 2-4 Kennie Bundgaard
52.58 2-5 Kennie Bundgaard (Felix Egestad)
58.18 2-6 Niklas Elfving (Straffeslag)
Udvisninger:
FFK 4x2 min. + 1x10 min.
BFC 5x2 min. + 1x10 min.
Kommentarer
Indsend kommentar