Ny træner-duo til Dame 2
Efter en lang søgen, er det nu endelig lykkedes Dame 2 at få to engagerede og dygtige trænere.
Sonny og Cher, Keld og Hilda, Ike og Tina. Det er set før - en duo, bestående af en mand og en kvinde, har igennem historien fået folk op af stolene. Nu glæder vi os til at se hvad Kristina Eck Poulsen og Tejs Knudsen kan gøre for FFK dame 2's historie.
Kristina hjalp i forrige sæson med en del træninger og er velkendt i klubben og på holdet. Ligeledes er Tejs velkendt i klubben, og har tidligere trænet dame 2. Desuden spiller han for Herre 1.
Allerede på nuværende tidspunkt er der stort tilfredshed med træner-duo'en på holdet og efter denne sæsons første sejr sidste søndag, er det yderst sandsynligt, at der er fremgang i luften for dame 2.
Vi glæder os til en sjov, lærerig og udfordrende sæson og byder vores træner-duo varmt velkommen (tilbage) i klubben.
Kommentarer
Indsend kommentar