Nyt ansigt i bestyrelsen
På grund af lykkelige omstændigheder har Line Hagsted Ohlsson valgt at holde pause fra floorball og stopper derfor også som medlem af bestyrelsen og eventansvarlig. Bestyrelsen har valgt at supplere sig med Camilla Solgaard fra Dame 2, som overtager Lines plads i både bestyrelsen og eventudvalget.
Bestyrelsen er dermed fortsat fuldtallig med ni medlemmer. Der er dog en enkelt ledig plads som suppleant i bestyrelsen. Hvis du har lyst til at snuse lidt til bestyrelsesarbejdet skal du være velkommen til at melde dig som suppleant. Dette giver dig mulighed for at deltage i møderne, uden at det forventes at du påtager dig et ansvarsområde. Vi kunne godt tænke os en spiller fra Herre 1 som suppleant for at sikre bestyrelsens kontaktflade til hele klubben, men alle medlemmer er velkomne til at melde sig under fanerne.
Kommentarer
Indsend kommentar