Oldboys med ny besætning
Siden sidste uges storsejr over HG er der skiftet gevaldigt ud på oldboys-besætningen inden weekendens slag mod Vanløse 2.
Seks af sidste uges ni sømænd er afmønstret siden det succesfulde togt på Sydsjælland. Blandt andet er hverken kaptajn Wulff eller styrmand AG med ombord, når Bellahøj skal forsvares mod naboerne fra Vanløse.
I stedet indtager Dehlsen broen på skibet, og der er store forventninger til sidste års succesfulde styrmand på klubbens konebåd.
Han må dog også se bort fra rutinerede sømænd som Olsson, Torsten, Castøe og Malm i forhold til sidste uges togt. Heldigvis står der kompetente sømænd klar til at hoppe med om bord, og derfor er Hansen, Raida, Metin, Rother, Chang og Jimmy alle klar til slaget om Bellahøj.
Weekends besætning bliver:
Rune (m), Jon, Metin, Jimmy, Rother, Dehlsen (c), Hansen, Raida, Chang og Bjørn
Slaget mod Bellahøj skydes i gang i Bellahøj Hal 2 søndag den 1. november kl. 11.15.
Kommentarer
Indsend kommentar