Rasmus Klump-holdet: Nyt tibud til ale medlemmer med børn
Nu starter det længe ventede hold for de helt små børn og deres forældre i FF København.
Rasmus Klump-holdet har længe været i støbeskeen, som et alternativ til de medlemmer, der nogle gange må fravælge spillet med den lille hullede bold på bekostning af hyppige bleskift og øvrige børneaktiviteter.
Det skal der nu laves om på, og i FF København introducerer vi derfor et helt specielt tilbud til alle nuværende og tidligere medlemmer med børn under fem år.
For at fremme floorball-sporten til børnene fra de er helt små, kan alle nuværende og tidligere medlemmer af FF København GRATIS melde sit barn ind på Rasmus Klump-holdet.
Holdets formål er dels at få selv helt små børn til at interessere sig for floorball, ligesom det er en gylden mulighed for forældrene at holde kontakten til både nuværende og tidligere medlemmer.
Første arrangement for Rasmus Klump-holdet bliver lørdag den 16. december på Institut for Idræt om eftermiddagen. Her vil der blive spillet lidt floorball med de helt små poder i julehyggens navn med æbleskiver, slik og varme drikke til alle samt julegaver til alle fremmødte børn.
Mere information følger på mail.
Kommentarer
Indsend kommentar