Sådan lidt op og ned for Herre 3 og 4
De sidste par kampe for Herre 3 og 4, har været særdeles målrige. Således har Herre 3 tabt 9-2 til Hørsholm 2 og vundet 10-8 over Red Bulls 2. Nederlaget til Hørsholm var vanvittigt – i løbet af 2. periodes midterste 10 minutter gik ALT galt og Hørsholm scorede hele 8 (OTTE!) gange, endda med en FFK-stav sidst på bolden 3-4 gange. Kampens øvrige 50 minutter vandt vi med 2-1!!
Sejren over Red Bulls var derimod god og særdeles kærkommen, da vi sidste år tabte til dem to gange. Herfra skal nævnes at Peter snuppede et straffeslag, og at Thøger som eneste markspiller ikke lavede point.
For Herre 4´s vedkommende er det blevet til en 6-2 sejr over brandmændene, og et nederlag på hele 10-4 til Dragør 2 (brandmændene har i øvrigt vundet 6-1 over Dragør!). I det hele taget lader det til at være en meget lige pulje Herre 4 er havnet i, hvor alle slår alle. Sejren over brandmændene blev kørt sikkert hjem, selvom vi skulle hen i 3. periode, før vi for alvor trak fra.
Nederlaget til Dragørs unge knægte skyldtes en enkelt spiller: Phillip Malcho – Dragørs stjernefrø! Lynhurtig og ufattelig skarp i afslutningerne. Med 6 mål og 1 assist var han forskellen (og mere til) på de to hold. For generelt spillede vi også denne gang en god kamp.
Der har på både 3. og 4. holdet været en række debutanter, som har gjort det særdeles lovende – og MEGET VIGTIGT: Flere af dem har husket at give debutbajere!!
/AH
Kommentarer
Indsend kommentar