Sølv i lille bane

Lørdag den 31. maj drog en sammensat skare mod vest for at deltage i 3 mands floorball DM. Holbæk Bombers stod for arrangementet. FFKs offensive kort, Bjørn, har søde minder fra tidligere arrangementer i Old Boys rækken. I de forrige fire år er det blevet til 2 guld og 2 sølv. Men FFK fik ikke lov at stille op. Der var allerede fire hold i Old Boys rækken – og der kun ikke puttes flere kampe ind i programmet. Bjørn fandt dog belæg for et ”fait accompli”. Nogen eller noget ville forhindre ham i at komme til medaljerne. 

I stedet fik FFK plads i Senior Motions rækken. Her var der 15 hold at konkurrere med. Medaljer virkede uendeligt langt væk. Dysforien formørkede Bjørns sind. Forestillingen, om at han simpelthen havde været for sent ude med tilmeldingen, var så oplagt – og dermed ikke sandsynlig.

Jon faldt i søvn på bagsædet og formentlig var han og flere andre på holdet ikke vågnet til den først kamp i puljen mod ”de blå tosser”. Der var tale om et Lyngbyhold sammensat til lejligheden med et meget ”Catenaccio” præget spilkoncept. Så det var ikke ”tosserne”, men FFK, der indkasserede de første dumme mål. Den endte uafgjort på en god holdindsats. ”Tosserne” jublede mest.

Mod Greve var FFK vågnet og målene strøg ind på samlebånd: 9-1 til os!

I den afsluttende puljekamp stod Holbæk Bombers på programmet. Det er altid svært at spille mod hjemmebane favoritterne. Når modstanderne har dommertække og får publikums støtte kan det godt forstyrre nogle af FFKs ”champagnespillere” Til alt held var FFKs svar på Bordeauxflasken – Deres referent – på plads. Med de slankelinjer og brede skuldre – satte ”Bordeauxflasken” en fin ”Linebacker-tackling” på en af Holbæks animerede spillere. Et meget lille frislag blev dømt og understregede hjemmebanefordelen. Opmærksomheden var herefter flyttet fra bold og stav til territorial hævdende adfærd. Storehjernen tog sig et hvil og hypothalamus regerede. Også i denne disciplin er FFK bedst. Holbæk blev bombet tilbage til præhistorsk tid: 5-0.

Nu var FFK klar til kvartfinalerne. Her ventede selvbevidst modstand, der lød navnet Golddiggers. Det var også den hårdeste modstand FFK havde mødt. Takket være blandt andet Chang (Michael Jonassen, der havde fået en bold i øjet under en tidligere kamp – muligvis havde dette løftet hans spil), Teis (holdets nyerhvervelse på blot 21 somre), den utrættelig José og - nå ja - Bjørn (altid en overraskelse, hvis man ikke har spillet mod ham før) sled FFK sig til en fortjent sejr på 7-5. Intet metal til Golddiggers. 

Metal i seniorrækken var nu en mulighed for et på gennemsnitsalderen OldBoys hold. Jyderup stod klar i semifinalen. FFK må have virket meget frygtindgydende for dysten blev ikke nær så intens og bloddryppende som den forrige. Vi kom hurtigt foran 3-0 og det hele endte 6-3 uden videre spænding.

I finalen ventede Pro Hygge – eller mere profant: Vanløse. I tilbageblik må man spørge sig selv, om der var for mange guldmætte spillere på FFK holdet. Nuvel var Vanløse et hold af behændige stavsvingere, men at komme hurtigt bagud 3-0 er urutineret af FFK. Først ved stillingen 4-1 trådte FFK rigtigt ind i kampen og spiste føringen op. Faktisk udlignede FFK i princippet til 5-5 i kampens døende sekunder. Dommeren havde dog ikke fanget et tidligere mål, og derfor blev det kun noteret som en reducering.

Sølv er trods alt godkendt. I andre rækker høstede FFKs damer metal af forskelligt karat. Forhåbentligt kommer der også referater herfra.

På hjemturen tog Jon sig atter en lur, mens Bjørn ærgrede sig over det underkendte mål og Deres referent overvejede hvilken vin, der passer bedst til fejringen og aftensmaden. Det blev en nordlig Côtes du Rhônes med dejlig peber smag...