Sejr til Firkantens damehold
En solid holdpræstation sikrede en 5-3 udesejr over Herlev i damernes elitedivision.
Efter sidste uges ærgerlige nederlag til de forsvarende mestre fra Jægerspris, var pigerne inden lørdagens kamp mod Herlev opsatte på at levere et godt resultat. Fra kampens var det Firkanten, der styrede begivenhederne, og satte Herlevs forsvar under et gevaldigt pres. Det gav bonus efter 9 minutters spil, da Trine Kleist sikkert satte bolden i nettet på et velplaceret langskud.
Stik mod spil og chancer var det Herlev, som fik lov at score to mål, således at stillingen var 2-1 til hjemmeholdet. I 2. periode fortsatte Firkanten det flotte spil, hvor mange oplagte chancer ikke blev udnyttet. Dog fik Firkantens norske profil, Mette Karlsen skabt balance i regnskabet, da hun efter en solotur fra egen banehalvdel overspurtede Herlevs forsvar for derefter at lægge bolden bag i Herlevmålet. Glæden varede dog kort, idet Herlev kort efter endnu engang kom foran til 3-2 inden starten på kampens sidste periode.
Her satte Firkanten tingene på plads, da Mette Karlsen igen fik udlignet i periodens begyndelse, hvorefter kampen længe bølgede frem og tilbage. I kampens slutminutter dukkede Suzanne Mørk op og afgjorde med to scoringer i slutminutterne kampen til Nørrebroholdets fordel.
En velfortjent sejr inden næste hjemmekamp på søndag kl. 13.30 mod Benløse, hvor Firkanten har revanche til gode efter et overraskende 5-4 nederlag i deres seneste indbyrdes opgør.
Kommentarer
Indsend kommentar