To point sikret med besvær
Det blev til de forventede to point i premieren mod Lyngby. Men pga. en god målmand i Lyngby-målet og heroisk fight af gæsterne endte kampen med en smal sejr på 2-1 i Tingbjerghallen.
Siden oprykningen blev sikret i foråret er der skiftet godt og grundigt ud i spillertruppen. Elleve nye spillere er kommet til, hvoraf de syv var med i lørdagens kamp mod Lyngby. Den store udskiftning betyder at mekanismerne endnu ikke er arbejdet helt ind på rygraden, og det kunne ses i kampen mod Lyngby.
For selv om gæsterne var presset totalt i bund den første halve time, så lykkedes det kun en enkelt gang at få kuglen ind bag en yderst velspillende målmand i Lyngby-målet. Det faldt efter fem minutters spil, da Thomas Rother sendte et skud af sted, som John Danielsson tæt under mål styrede op i det ene målhjørne.
Selv om Lyngby var presset i bund troede de hele tiden på muligheden på at komme tilbage i kampen. Og med stor hjælp af et ellers udmærket dommerpar, fik de tilkendt et yderst tvivlsom frislag foran mål. Den chance blev udnyttet og så stod den 1-1.
I tredje periode var Lyngby igen presset i bund, men Michael Jonasson scorede det forløsende mål og så burde den sag være klaret. En sidste desperat satsning af gæsterne var dog tæt på at give gevinst, men set over hele kampen kan der ikke pilles ved sejren.
Udover resultatet og den enlige (men betydelige dommerfejl), så blev der i kampen kun tildelt to gange to minutters udvisning. Der kunne sagtens være en seks-otte stykker mere, og det uden at nogle af holdene ville brokke sig.
Kampfakta: FFK – Lyngby 2-1 (1-0, 0-1, 1-0)
5.23 1-0 John Danielsson (Thomas Rother)
36.31 1-1 Lyngby
47.50 2-1 Michael Jonasson
Udvisninger:
FFK: ingen
Lyngby: 2x2 min.
Kommentarer
Indsend kommentar