Trænerteamet klar for Dame 1
Trænerteamet for FFK's bedste damehold er nu også på plads for den kommende sæson. FFK kan med glæde oplyse, at Dame 1 i den kommende sæson vil blive trænet af Jeppe Regel og Jakob Skjerning.
Begge trænere har i forvejen arbejdet med FFK's damer, idet Jakob Skjerning også sidste år stod for Dame 1, mens Jeppe Regel stod for Dame 2 og 3. De to trænere ser frem til at bygge videre på holdets spikoncept samtidig med at nye spillere integreres på holdet.
FFK glæder sig over, at disse to kompetente og rutinerede trænere har valgt at fortsætte i FFK, selvom begge har modtaget henvendelser fra andre klubber.
Udover Jakob Skjerning og Jeppe Regel tilknyttes Anders Winstrøm til holdet som konsulent.
Træning i hal starter tirsdag d. 13/8. D. 13. og 15. august vil der være åben træning, hvor spillere der har lyst til at spille liga-floorball kan deltage.
Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at spille på holdet, er du velkommen til at kontakte Jakob Skjerning på jskjerning@gmail.com eller tlf. 21 44 44 98
Kommentarer
Indsend kommentar