Vigtige point hentet i Benløse
Efter de seneste kampe i rækken, (vi glæder os til referater fra FFK’s kampe), forholder det sig således at FFK selv kan afgøre om de vil spille med i oprykningsspillet til ligaen. Det kræver sejre over Ledøje og Jægerspris samt at vi samtidigt høster minimum de samme antal point som de to nævnte hold i de øvrige kampe. På denne måde vil vi have lagt et hul til Ledøje samtidigt med at vi vil være a point med Jægerspris, men vi vil da være bedre indbyrdes.
Det var med dette i hovedet et lidt afbudsramt FFK, mandskab drog til Benløse søndag eftermiddag for at spille kamp. Vinther havde valgt håndbold frem for floorball og var taget til Lillehammer for at støtte gulddrengene i stedet for sine holdkammerater……… Dette betød dog comeback til Arni ”Iceland air” Gunnarson, som var flyvende i målet og stod en glimrende kamp og hev flere gode redninger frem undervejs. Vi takker for hjælpen og glæder os til at du igen kommer til træning.
Første periode startede perfekt for FFK da vi kom foran allerede efter små 2 min ved John ”girls favorite” Danielsson som skarpt udnyttede en fejl i BFC forsvaret og koldt lagde en afslutning mellem benene på backen og i det nedre bagerste hjørne. I resten af perioden er FFK presset, og BFC flytter bolden imellem os som var vi kegler. BFC får da også udlignet, men Kenn ”semicoach” Larsen udnytter et frislag og bringer igen FFK foran. Det holder ikke længe, da BFC stadig har overtaget i spillet, og hurtigt udligner igen. Lige før pausen lykkes FFK endelig med et meget velgennemspillet angreb der fører til endnu føring ved Martin Skou. FFK var bestemt ikke uheldige med at være foran efter første periode.
I anden periode får FFK bedre fat i spillet, og bliver bedre indstillet på modstanderne efter kyndig coaching fra 2 gange Larsen. Spillet bølger frem og tilbage og FFK scorer yderligere 3 mål ved hhv. Michael ”Chang” Jonasson, John ”Tjockis” Danielsson og Martin ”alfa, beta, gamma” Skou. BFC scorer to gange, men FFK går alligevel til pause med en fornemmelse der er meget bedre end efter første periode. FFK fører nu 6-4
I tredje periode starter FFK igen bedst, og kommer til flere chancer og holder hjemmeholdet fra fadet godt hjulpet på vej af Arni. FFK kommer foran 7-4 ved Thomas Helgstrand på break away. Herefter kommer en periode med dårligt spil af FFK som BFC hurtigt udnytter til to hurtige scoringer så stillingen nu er 6-7 til FFK. Thomas Helgstrand lukker dog kampen til FFK’s fordel med to scoringer indenfor de sidste 5 min, og FFK kan fortjent synge sejrssang efter kampen de vandt 6-9.
Kampen var intens med god fight, men der blev spillet fair hele vejen rundt fra begge mandskaber, hvilket viste sig ved at der ikke blev dømt en eneste udvisning fra de udmærkede dommere.
MOM og referent: Thomas Helgstrand
1.43: 0-1 John Danielsson
10.14: 1-1 BFC
17.16: 1-2 Kenn Larsen ( Ivo Stanic)
17.28: 2-2 BFC
19.25: 2-3 Martin Skou (Thomas Helgstrand)
22.57: 3-3 BFC
27.40: 3-4 Michael “Chang” Jonasson
33.15: 4-4 BFC
34.12: 4-5 John Danielsson (Jesper Silleman)
39.49: 4-6 Martin Skou (Michael “Chang” Jonasson)
49.37: 4-7 Thomas Helgstrand
53.54: 5-7 BFC
56.06: 6-7 BFC
56.56: 6-8 Thomas Helgstrand (Michael “Chang” Jonasson)
58.29: 6-9 Thomas Helgstrand
Kommentarer
Indsend kommentar