Fra Herre 3's træner, Jesper Thøgersen, har vi fået oplyst at Årets Spiller for sæsonen 2013/14 er Bjørn Jakobsen. Når valget er faldet på Bjørn skyldes det først og fremmest, at han både på og uden for banen spiller en stor rolle som indpisker og motivator. Uanset om der skal samles ekstra kræfter til tredje periode, eller samles folk til en træning, er det altid Bjørn, der går forrest.