Onsdag d. 5. april konstituerede den nyvalgte bestyrelse sig, og vi kan med stolthed meddele, at FFK igen har en kvindelig formand. Efter nøje overvejelser blev Jane Madsen valgt til formand i stedet for Allan Guldberg, som har valgt at trække sig. Ved sin side får Jane Rune Thomsen, der blev valgt til næstformand, mens Jesper Thøgersen fortsætter som kasserer.