Dame 1 indtog Gøteborg i weekenden
I den overståede weekend skulle Dame 1 spille sæsonens første træningskampe. Kampene blev spillet til turneringen Björnslaget i Göteborg
Inden sæsonstarten havde spillerne fået nogle valgmuligheder til en mulig træningsweekend.
Enstemmigt blev det valgt, at vi skulle deltage i Björnslaget, Et stævne for både ungdom og seniorhold, med over 100 deltagende hold.
Til andre klubber og hold så kan denne turnering varmt anbefales. En velstruktureret turnering med gode baneforhold og overnatningsmuligheder.
Fredag Kl. 14.00 drog 3 propfyldte biler fra Bellahøj mod Gøteborg. Efter en lang køretur var holdet klar til turneringenss første kamp mod et svensk 2.div. hold ved navn Veddige IBK.
Inden kampens start kunne man virkelige mærke spændingen på holdet, vi var trådt ind i løvens hule og ventede spændt på hvad løven havde at byde på.
Under opstarten til sæsonen har der været stor fokus på fysisk træning, så målet fra trænerteamet var at FFK fysisk skulle kunne holde distancen og så måtte vi se hvordan vi spillemæssigt ville klare os.
Veddige startede som lyn og torden og lagde et helbanepres under hele kampen. Kampen blev spillet i et vildt opskruet tempo, men det vidste sig at den hårde fysiske træning med 1-2-3-3-2-1 spurter har båret frugt. For holdet gik på intet tidspunkt ned fysisk
Damerne holdt hovedet koldt under hele kampen og de få chancer modstanderne havde tog AD. sig sikkert af.
Backerne skal have stor ros for den kølighed og det overblik de havde under kampen, Dette blev udslagsgivende for kampen, flere gange fik de sendt angriberne af sted i farlige kontra-angreb. Kampen endte med en sejr på 3-0, som sagtens kunne have været større, da vi også fik underkendt et mål.
Det var en fantastisk følelse at stå efter kampens sidste fløjt og have slået et svensk 2.div hold så overbevisende.
Efter kampen drog vi af sted til sovesalen, hvor vi efterfølgende tog ud og spiste på en af Gøteborgs gode restauranter.
Om Lørdagen skulle de sidste to gruppespils kampe spilles. Den første kamp var mod IBK Göteborg, som blev spillet om formiddagen. Denne kamp blev spillet i samme tempo som første kamp. Göteborg spillede noget mere kompakt end Veddinge, så vi havde svært ved at komme igennem deres forsvar. Vi prøvede at få sat flere pasninger ind i vores spil for at få åbnet op, men lige lidt hjælp det. Vi kunne simpelthen ikke få scoret og da vi så indkasserede tre mål i den anden ende, så stod vi tilbage som tabere.
Göteborg skal have stor ros for den disciplinerede indsats de havde mod os.
Den sidste gruppespils kamp skulle visse sig at være en knald eller fald kamp mod Floda IBK. Ligesom mod Göteborg, så var taktikken at vi skulle lave mange pasninger før vi fik afsluttet.
Lad det være sagt, damerne spillede turneringens absolutte bedste kamp, til tider så flød pasnings spillet så hurtigt og effektivt at vi på bænken fik helt gåsehud på kroppen.
Det var fantastisk at se holdet til tider udspille modstanderne og få til spillet sig kæmpe chancer, desværre så kunne vi simpelthen ikke få puttet bolden ind. Og da Floda straffede de få fejl vi lavede i kampen, måtte vi med bitterhed erkende vi tabte kampen, selvom vi til tider havde dem helt nede i knæ.
Vi må erkende at på det niveau, der blev spillet i denne turnering, så koster det når vi mister koncentrationen bare for et kort øjeblik. Det var en god lektie for holdet.
Men trænerteamet fik bekræftet det der var vigtigt – FORMEN er hvor den skal være. På intet tidspunkt blev holdet løbet over ende og det var det vi skulle have verificeret i denne turnering.
Vi vidste vi kom til at møde hold, der havde spillet sammen i lang tid og at vi rent taktisk, på nuværende tidspunkt, mangler noget i forhold til de hold vi mødte.
Derfor var det helt perfekt Berg var med og filme vores kampe, så vi efterfølgende kan bruge disse film til at analysere, hvad vi kan gøre bedre.
Men det har vi et helt år til at perfektionere, så Gøteborg – Beware we will be back.
Efter at have sundet os over den sidste kamp tog hele holdet på restaurant og der gik ikke lang tid før stemningen løftede taget på restauranten.
Efter en veloverstået middag, så drog hele holdet til forlystelsesparken Liseberg, hvor Thøger havde arrangeret en 5-kamp ved de forskellige boder. (Basket, minigolf på tid, æggekast, vandkanon og skydning)
Vi blev delt op i 3 hold (de 2 kæder og trænerteamet) og der blev virkelig gået til vaflerne og alle knep blev brugt.
Men sejren var jo forudbestemt, så vinderholdet nævner vi ikke her, vel tøser ;-)
Det skal nævnes at det var en flok trætte FFK´ere som vendte hjem i seng lørdag aften.
Efter en velfortjent søvn, så blev der givet frit lejde for holdet om søndagen, da vi lige skulle se Dame-finalen kl. 16.00
Flere valgte at slippe det indre legebarn løs ved at købe et turbånd i Liseberg, andre gik på tøjindkøb i et af de gode storcentre i byen.
Det var godt vi ikke skulle spille kamp senere på dagen. Da flere fra holdet var fuldstændige gasblå i hovedet efter de rutsjebaneturer, som var blevet afprøvet.
Vi overværede en velspillet damefinale, som fuldt fortjent blev vundet af det svenske 1.div. hold IBK Vänersborg. Derefter stak vi snuden hjem til København efter en vellykket træningssamling.
Fra trænersiden vil vi gerne takke og rose spillerne for den indsats der blev præsteret under kampene og de hyggelige timer vi havde udenfor banen.
Kommentarer
Helt enig!!
Indsend kommentar