Har FFK mon fået en narcissist og en nudist til klubben?
Satte Karo virkelig bolden i målet, får Ask mon gennemført et kampråb omhandlende hende selv og vil Sarah mon startet en spil-i-sports-bh-fordi-jeg-kan-lide-at-være-nøgen-og-for-at-få-flere-tilskuere trend? Svar på disse og meget mere i dette referart af FFK Dame 1's første kamp i Unihoc ligaen.
Dame 1 spillede lørdag eftermiddag ligasæsonens første kamp, hvilket blev til en sejr på 2-1 over Vanløse.
Før kampen overhovedet er gået i gang, prøver Sarah ihærdigt at slå et slag for, at damerne i fremtiden spiller i sports-bh, ja faktisk spiller hun gerne nøgen, for rigtig at blive luftet. Da hendes medspillere protesterer en smule, fortæller Sarah at det jo selvfølgelig er for at skaffe flere tilskuere, og ikke for at udleve livslang drøm om nudisttilværelse.
Både FFK og Vanløse er klar fra start og Vanløse holder FFK fra at køre noget rigtig flot spil (som vi jo alle ved at de kan). Der kommer dog lidt ro og overblik på spillet, og Frandsen ligger en god bold ind mod målet, som Karo så flot sætte ind bag Vanløses målmand. Ja, I læste rigtigt, bolden havner faktisk mellem stolperne og ikke over mål, som Karo jo ellers er kendt for.Vanløse får en udvisning, men FFK har ikke helt styr på aftalerne og får ikke udnyttet overtallet. Bode får dog, et minut inden pausen, sat bolden i mål på en lækker aflevering fra assist-dronnigen, Frandsen.
Anden periode ender målløs. Men FFK får både øvet power- og boxplay op til flere gange. Det lykkes FFK at holde Vanløse fra scoringer i undertal, men desværre er FFK ikke skarpe nok i deres overtalsspil og får igen ikke udnyttet mulighederne. Skribenten føler for, at fremhæve Rikkes flotte præstation på målmandsposten – uden hende var resultat nok ikke blevet det samme.
I pausen til tredje periode ytrer Ask sin utilfredshed med kampråbet og mener det bør handle lidt mere om hende selv. Ask har derfor planer om at indspille forskellige bud på kampråb til senere afstemning. Det bliver spændende at se hvilke kampråb hun hiver op af hatten.
I tredje periode er Vanløse en smule trætte og FFK udnytter deres hurtighed. Det lykkes dog Vanløse at score på en løs bold foran mål, men FFK holder dem fra yderligere scoringer og sejren er i hus. Følg med næste gang hvor vi finder ud af om Sarah spiller i sports-bh, om det nye kampråb omhandler Ask og om Karo igen sætter bolden i mål.
To be continued…
Kampfakta:
1. per. 10:31 2 min. Vanløse
1. per. 16:17 1-0 Karo (Frandsen)
1. per. 19:03 2-0 Bode (Frandsen)
2. per. 00:37 2 min. Vanløse
2. per. 03:22 2 min. FFK
3. per. 09:23 2 min. FFK
3. per. 12:20 2-1 Vanløse
3. per. 17:36 Timeout Vanløse
Kommentarer
Indsend kommentar