Dame 2 tabte årets første kamp
Søndag aften, kort efter at det nye år var blevet fejret, skulle Dame 2 spille årets første kamp! Vi skulle spille mod Herlev på hjemmebane i Vanløse.... 9 spillere var klar til kamp, eller rettere sagt, næsten klar. Undertegnede skulle have været målmand, efter lodtrækning, men pga. skadet knæ kunne der ikke siddes på det… Heldigvis var Maja Albrechtsen så sød at overtage posten.
Vi var klar til kamp, men nogle tvivlede på, om det ville gå godt, da Herlev ligger over os i tabellen. Da vi kom på banen forsvandt den tvivl, der havde været, og vi spillede godt. Dog formåede Herlev at score det første mål, men vi ville ikke lade os kue. Vi fightede, og Line Ohlsson scorede endelig FFK’s første mål i slutningen af første periode!
I anden periode ville bolden til at starte med ikke ind i modstandernes mål, mens Herlev formåede at score yderligere 2 mål - et par rutinerede modspillere narrede vores uerfarne, men ellers godt siddende målvogter. Trods mislykkede forsøg skulle der ikke gives op, og i slutningen af 2. periode satte undertegnede bolden ind i hjørnet af Herlevs mål. Vi var stadig inde i kampen, og spillede rigtigt godt sammen.
Fire minutter inde i 3. periode udlignede Marie Sahlberg til 3-3 – sådan! Derefter gik det dog ned ad bakke for FFK. Lines gamle skade i læggen brød op, hvilket betød, at der pludselig manglede en udskifter i angrebet i nogle minutter, hvorefter Sahlberg måtte træde til som både wing og center. Det tog hårdt på konditionen. Dette, samt at flere var kommet ud af form ovenpå en lang juleferie, betød, at vi gik døde – desværre! For det medførte, at Herlev havde held med at score 4 mål på de sidste knap 10 minutter og dermed vandt kampen 7-3, som vi indtil da havde haft en chance for at vinde. SÅ lørdag d. 25. januar er næste kamp, hvor vi vil slå Herlev på deres hjemmebane!!
Kampdata:
1. periode, 4:55, 0-1: Herlev
1. periode, 16:09, 1-1: Line Ohlsson (Katrine Ask)
2. periode, 1:30, 1-2: Herlev
2. periode, 12:02, 1-3: Herlev
2. periode, 16:25, 2-3: Marie Lybye
3. periode, 4:11, 3-3: Marie Sahlberg (Line Ohlsson)
3. periode, 10:40, 3-4: Herlev
3. periode, 15:23, 3-5: Herlev
3. periode, 16:55, 3-6: Herlev
3. periode, 17:36, 3-7: Herlev
Spillere:
Marie Sahlberg
Maja Albrechtsen
Anne Kirk
Sarah Høyer
Berit Madsen
Caroline Adamson
Line Ohlsson
Katrine Ask
Marie Lybye
Referat og MOM, Master Of the Match ;-) : Marie Lybye
Kommentarer
Indsend kommentar