Spændende kamp i lavt tempo endte uafgjort
Lørdag morgen mødte 7 ffk-damer næsten friske op i Tingbjerghallen klar til kamp mod et Herlev-hold af næsten dobbelt størrelse :-)
Vi besluttede primært at spille et defensivt spil, så vi på den måde kunne holde tempoet nede og dermed overleve, når vi nu kun havde én udskifter. Herlev kunne måske have knust os hurtigt ved at sætte et højt tempo, men det valgte de åbenbart ikke at gøre.
Herlev kom foran efter kun 1,5 minut, men 6 minutter senere blev det vores tur. På et perfekt indlæg fra Sarika til Pia trak Herlevs målmand bolden videre ind i målet - 1-1.
Kort efter løftede Træner Tejs pegefingeren og belærte Pia om kunsten at spille sammen fremfor at køre selv. Hvad der gik galt i kommunikationen vides ikke, men 2 minutter senere kørte Pia alligevel selv efter oplæg midtpå fra Güro. Bolden blev placeret i kassen og vi var foran 2-1. Smil og endnu en løftet pegefinger fra Tejs.
Uheldigvis fik Herlev på heldig vis endnu et mål i 1. periode, der endte 2-2.
Kort inde i 2. periode smækkede Rikke bolden lige op i venstre hjørne - vi var foran igen - 3-2.
Desværre reducerede Herlev endnu engang (3-3) og sådan endte kampen. Som Herlev sagde om os: "De står s** i vejen hele tiden" og vi fik desværre ikke vekslet vores chancer til mål.
God kamp - godt spillet.
Women of the match: Güro og Pia G
Referat: Pia G - Tøjvask Güro :-)
Kommentarer
Indsend kommentar