Endnu en spiller på damernes skadesliste
Lørdagens kamp mod Rødovre resulterede i endnu en skadet spiller på dameholdet. Backen Heidi Åland fik foden kraftigt forstuvet efter et sammenstød, og skal de kommende tre uger holde foden i ro.
FFK er kraftig svækket forud for næste weekends lokalbrag mod Hafnia. Først blev angriberen Stine Kragh skadet i kampen mod Hvidovre, og lørdag var det Heidi Åland, som med kraftige smerter i foden måtte forlade banen kun 3 minutter før tid.
I en nærkamp med en modspiller sad foden fast i gulvet, og det lød et knæk i forbindelse med den efterfølgende bevægelse. Men efter nærmere undersøgelser på hospitalet, er der blot tale om en kraftig forstuvelse med besked om at holde foden i ro de kommende uger. Dermed går den norske back glip af næste weekends kamp mod Hafnia, som spilles lørdag kl. 15.15 i Bellahøjhallen.
Kommentarer
Indsend kommentar