Hvem blev årets spiller og fællesskaber?
Traditionen tro blev navnene på "Årets spillere" fra de enkelte hold udnævnt til afslutningesfesten. Og skal man tro trænerne for de enkelte hold, så var der mange om budet til den eftertragtede tiltel.
Samtlige af klubbens trænere måtte foran en nyhedshungrende forsamling begrunde de enkelte valg til "Årets spiller". Helt i klubbens ånd havde trænerne udover de sportslige vurderinger også lagt vægt på sociale egenskaber og fremmøde til træning, hvorfor alle titelhavere fik den fortjente hyldest og optagelse i klubbens "Hall of Fame".
Blandt de fremmødte til afslutningesfesten skulle der også stemmes på henholdsvis årets kvindelige og mandlige fællesskabere. Efter optælling i stemmeudvalget løb Jane Madsen og den tidligere formand Allan Guldberg med titlen som henholdsvis "Årets kvindelige fællesskaber " og "Årets mandlige fællesskaber" 2006. I begrundelsen for valget af de to blev det anført, at Jane Madsen det seneste år har været drivkraften i opstarten af det nye damehold, ligesom hun også var primus motor på de to succesfulde damestævner i foråret, mens Allan Guldberg fik hæderen på baggrund af sin indsats for klubben gennem en længere årrække.
Årets prisvindere:
Årets spiller dame 1: Christina "Mgala" Petersen
Årets spiller dame 2: Thonje Kirkeby
Årets spiller dame 3. Kristina Eck Poulsen
Årets spiller herre 1: Kai Hovilla
Årets spiller herre 2: Steen Henrik Mortensen
Årets spiller herre 3: Paw Ring
Årets spiller herre 4: Bjørn Jakobsen
Årets kvindelige fællesskaber: Jane Madsen
Årets mandlige fællesskaber: Allan Guldberg
Kommentarer
Indsend kommentar