Juleferie - ja tak
I 2009 blev det til sølvmedaljer i pokalturneringen da FFK’s damer på flot vis spillede sig i finalen som repræsentant for østholdene. Finalen skulle desværre spilles d. 28. december, hvilket resulterede i en del afbud fra spillere pga. ferieplaner.
”Spillerne på vores hold stammer fra alle dele af Danmark samt Sverige og Finland, så selvom det var ærgerligt at vi ikke kunne stille med bedste hold i pokalfinalen, så respekterede vi selvfølgelig at flere af spillerne valgte at prioritere at holde juledagene med familie og venner frem for at spille floorball”, udtaler dametræner Rico Mikkelsen.
I den kommende sæson skal pokalfinalen ifølge sæsonplanen afholdes enten d. 25. eller 26. december, hvilket vil betyde at finaledeltagerne igen skal vælge mellem juleferie eller floorball.
”Hvis vi skulle være dygtige nok til igen at spille os i finalen, ved vi allerede nu at flere at spillerne vil få svært ved at spille finalen, og derfor har vi i samråd med spillerne valgt ikke at deltage i årets pokalturnering. For flere af spillerne står den på floorball 3-4 gange om ugen i løbet af sæsonen, og derfor er det forståeligt nok brug for en pause i helligdagene omkring jul. Vi ønsker held og lykke til de deltagende hold, og håber de hold der spiller sig frem til finalen kan stille med stærkeste hold, så tilskuerne får noget for pengene”, afslutter Rico Mikkelsen.
Kommentarer
Indsend kommentar