Ny holdtrækning i 2. division
Så blev det Old Boys' tur til at blive ramt af en holdtrækning, idet Copehagen SFC 2 ikke kunne stille hold i week-endens kamp mod Rødovre 2, hvilket er den tredje kamp udeblivelse. Holdtrækningen betyder, at holdets kampe - herunder Old Boys' hjemmekamp i week-enden - annulleres.
Tilsyneladende havde Copenhagen SFC 2 ikke spillere nok til at stille hold i Rødovre lørdag, hvilket virker pudsigt i lyset af klubbens store ungdomsafdeling og at man kunne stille med hele 18 mand dagen før mod PI, da 1.-holdet sikrede sig oprykning til landets bedste række.
I divisionen får holdtrækningen den konsekvens, at Uvelse bliver isoleret i bunden, eftersom FFK 3 og CBS som de eneste havde sat point til mod Valby-klubben og derfor drager nytte af, at alle kampene annulleres. Bedemændene fra oplandet har dermed i endnu højere grad ryggen mod muren når Rønne kommer på besøg næste week-end i en gyser, som vil få stor betydning for, om det bliver Rønne eller Solrød, der får lov at spille om oprykning til 1. diivsion.
Kommentarer
Indsend kommentar