Årets første kamp

Efter en god og lang juleferie, så skulle vi i gang igen med årets første kamp. Det var med lidt bange anelser vi skulle møde Hvidovre.

Lige siden starten af december har vi ikke rigtig fået arbejdet videre med det spilkoncept, som vi gerne vil praktisere og en stor del af truppen har ikke deltaget aktivt i træningen pga. sygdom, eksamen og ferie.

Når vi gerne vil spille offensivt floorball, så skal der konstant arbejdes med sammenspillet i kæderne og når vi ikke har fået arbejdet med det i næsten 1½ måned så vil det sætte sit præg på vores spil og det kom også til udtryk i kampen mod Hvidovre. Især vores standardsituationer er næsten glemt af alle på holdet, så det skal vi lige have opfrisket.

I går mødte vi så Hvidovre, der pt. har en meget sikker 2. plads i ligaen. Selvom Hvidovre har mistet deres største profil, så er det stadigvæk et hold man skal regne med vil være i toppen af rækken.

Vi startede kampen lidt ukoncentreret og gav Hvidovre et par farlige kontraer i starten af kampen, som AD dog tog sig sikkert af.

Men under hele kampen er initiativet overladt til os og vi får i første periode spillet den fornuftigt rundt, men det bliver lidt for overilet når vi skal afslutte. Vi får nogle gode chancer i perioden, men afslutningerne var ikke kvalificerede nok til at vi kunne score.

I anden periode får Hvidovre scoret til 1-0 efter de for første gang har bolden nede bag vores mål og ukoncentreret forsvarsspil gør at de let kan lægge bolden ind foran mål til en helt fri Hvidovre-spiller uden chance for AD. Flot spil af Hvidovre, som viste den kølighed vi selv manglede i vores angrebsspil.

Efter vi kom bagud begyndte holdet mentalt at gå ned og i stedet for at blive ved med at spille bolden rundt, blev spillet mere febrilsk og spillerne begyndte at vælge de svære løsninger.

Det gjorde at vi ikke fik presset Hvidovre i den grad, som vi fik i første periode. Vi mistede lidt fokus i perioden og der skete ikke meget i kampen, da vi ikke kunne få spillet bolden ordentlig frem til chancer og Hvidovre ikke kom frem på banen. Så gassen gik lidt af ballonen.

Tredje Periode starter som anden sluttede og et stykke inde i perioden får Hvidovre scoret på en tilfældig chance og vi er bagud 2-0 og vi har en ½ periode til at rette op på resultatet.

Efter målet begynder Hvidovre at blive trætte og vores spil begynder at flyde bedre og bedre da vi får mere plads at spille på og vi får spillet os store chancer, men vi manglede stadig skarpheden. Vi fik alt for lidt ud af de chancer vi fik til spillet os.

Desværre ender kampen med et ærgerligt nederlag på 2-0, mod et hold der koncentrerede sig om at holde defensiven intakt og slå til på de rigtige tidspunkter. Så vi blev egentlig slået på samme måde, som vi selv slog Rødovre på i pokalsemifinalen.

Som det er sket et par gange før mister vi point på kontoen pga. vores spilkoncept, så jeg må jo nok tage den tabte kamp på min kappe. Det er svært at undgå disse pointtab, når vi prøver at have et mere offensivt spilkoncept, fordi det giver åbninger bagud.

Man kan sammenligne det lidt med når en bowler går fra at kaste lige til at skrue kuglen mod keglerne. I starten falder den gennemsnitlige score, men over tid vil der komme en drastisk forbedring i scoren.

Når jeg ser tilbage på denne kamp mod Hvidovre kan jeg tydelig se vi er blevet bedre til at holde bolden oppe i angrebszonen og spillerne er blevet lidt mere kølige, når de får bolden langs banderne og bag modstanderens mål. Så der har helt sikkert været fremgang.

Men indianerfloorball-genet er der endnu, for holdet vil stadig gerne komme til en hurtig afslutning i stedet for at få kørt bolden rundt i periferien indtil chancen opstår. Og så skal vi være meget mere koldblodig i vores afslutninger.

Paradigmeskiftet i spillestilen, kræver ligesom alle andre forandringer, at de involverede får tilpasset sig. Og som det ser ud nu, så er det simpelthen kun et spørgsmål om træningsindsatsen, der har indflydelse på hvornår vi står på bakketoppen og nyder udsigten over vores arbejde.

Jeg kan mærke at mange af spillerne er ved at nå et punkt, som nogle kalder "Valley of Confusion", hvor det er svært at overskue fremdriften mod det endelige mål. For mig er det en helt naturlig del af udviklingen, spørgsmålet er bare hvor hurtigt vi kan komme ud af den dal og komme op på bakketoppen.

Heldigvis er vi ved at være tilbage på fuld styrke på træningsbanen, så vi kan begynde at få fokus på at blive bedre til at udføre vores spil. Desuden har vi fået tilgang af nogle spillere over julen, så det ser rigtig fornuftigt ud angående vores træning fremover.