Efterårsferien er forbi
I en uge med en del frafald pga. efterårsferie havde vi en forholdsvis stille trænings uge. I fredags havde vi så sæsonens anden kamp mod Benløse. Vi tog turen til Ringsted for at spille kamp i 3 biler og efter foregående kamp mod Benløse, så var det en kamp, der bare skulle overstås.
De første 5 min. skulle
vi nok allerede have lukket kampen med 3 -4 mål med de chancer vi fik
fremprovokeret, men vi fik ikke udnyttet mulighederne. Så kommer vi ind i en
periode hvor vi laver nogle store individuelle fejl, som koster og vi er lige
pludselig bagud 4-0 efter første periode. Så resten af kampen er en kamp op ad
bakke.
Men gennem hele kampen får
vi tilspillet os en del chancer, men vi er slet ikke skarpe foran kassen og de
mange returbolde deres keeper giver, får vi slet ikke fulgt op på. Til sidst
får vi næsten vendt kampen til vores fordel, men vi brænder både straffe og
helt åbne chancer, så vi når ikke helt op til Benløse og vi taber med et enkelt
mål.
Set over hele kampen
synes jeg vi får spillet op i et højt tempo, problemet er vi endnu ikke får
afsluttet sikkert i det tempo endnu og spillerne mangler rutinen i at lige tage
tempoet lidt ud af kampen, når de har fået modstanderen ud og løbe. For mange
skud bliver skudt i stave eller forbi mål, hvor vi burde udnytte situationen
bedre og det er noget vi skal have arbejdet på. Jeg synes vi spiller os til
mere end nok chancer til at vinde kampen.
Jeg synes samarbejdet
blandt spillerne fungerede udmærket, men det var personlige fejl der er skyld i
at Benløse får scoret, og det er noget vi løbende arbejder med at udbedre. Når
næsten halvdelen af truppen spiller deres første sæson i ligaen, så opstår der
fejl når man kommer så højt op på banen som vi gør. Og hvis vi skal gøres os
forhåbninger om at spille med om medaljer i denne sæson, så må vi bare ikke
lave de individuelle fejl, som vi laver lige nu. Men der er også lang tid til
slutspillet.
Et stort tillykke til
Benløse, der spillede deres chance og fik et flot udbytte af det. Desværre kan
vi ikke rigtig beskylde dommerne for vores nederlag ;-) De gjorde en rigtig god figur og var
virkelig gode til at forklare deres opfattelse af hændelserne i de tilfælde,
hvor vi trænere så tingene lidt anderledes.
Om lørdagen skulle Dame 3
spille, ved et tilfælde så blev jeg bedt om at være kamptræner, da Sam skulle
dømme kampen. Damerne starter som lyn og torden og vinder første periode 6-0 og
resten af kampen bliver føringen udbygget til 10-1.
Et rigtigt flot resultat,
hvor holdet viste rigtig flotte takter og man må sige at det var en god
kick-start til klubbens ”sene” opstartsfest, som blevet afholdt om aftenen.
Næste kamp er mod
Rødovre, som indtil videre har cruiset igennem serien, så nu må vi se om vi kan
gøre modstand imod forhåndsfavoriterne.
Kommentarer
Indsend kommentar