Damerne tabte til Lyngby
Dagens kamp stod på selv samme taktik som forrige weekend. En taktik vi selv var overbeviste om ville virke, men nej, sådan skulle det ikke være.
Lyngby lagde et godt pres på os fra starten og scorede første mål efter bare 5.38 min. Og igen efter 9.38 min. I anden periode spillede FFK ganske rodet og havde svært ved at finde sig til rette på banen med et stadigt pres fra Lyngby. Tina rettede op på resultatet med scoring efter 5.57 min., så med 1-2 var vi stadig med i kampen.
Lyngby forsatte deres pres og selvom vi ikke just spillede dårligt, men kæmpede, så scorede modstanderne alligevel på deres chancer. Med et resultat på 1-6 med 10 min. tilbage, så var håbet minimalt for en sejr, men vi kæmpede videre og forsøgte at forblive positive og have det sjovt.
Vi tabte selvsagt, men med hygge efter kamp og kage, samt surprise-party om aftenen for den intet anede Kejser, så var det ikke så galt igen..
WOM og referent: Kragh
Kommentarer
Indsend kommentar