En verden til forskel
Da Herre 3 i starten af sæsonen mødte Hafnia 2 leverede holdet en rigtigt flot indsats og formåede at bevare spændingen langt ind imod et hold, der i de fleste aspekter var et niveau bedre. I sæsonens sidste kamp var oplægget til kampen det samme, men resultatet blev et helt andet. Selvom FFK'erne i lange perioder var med i kampen betød manglende koncentration og personlige fejl, at gæsterne fra Amager vandt med hele 13-1.
I første periode virkede det som om Hafnia var mest fokuserede, og de bragte sig da også hurtigt foran. Tindbæk bragte dog balance i regnskabet, da han i et udpræget energimål formåede at vælte både keeper og mål, samtidig med at bolden dog kom over stregen. Herefter så FFK dog kun skyggen af Hafnia, som scorede yderligere fem mål i perioden, heraf de tre indenfor 45 mørke sekunder.
I anden periode fik FFK mere styr på tingene, og perioden blev væsentligt mere lige. Værterne var dog alt for uskarpe foran mål, i modsætning til gæsterne, som i løbet af kampen scorede flere af den slags mål, som angribere ofte forsøger på, men kun sjældent lykkes med, og perioden endte dermed med en periodesejr på 2-0 til Hafnia.
Første halvdel af tredje periode forløb i høj grad som den forrige. I anden halvdel mistede FFK dog fuldstændigt koncentrationen, og indkasserede yderligere fire mål på få minutter, til det samlede slutresultat på 1-13.
FFK 3 - Hafnia 2: 1-13 (1-6,0-2,0-5)
1. periode:
03:56 0-1 Hafnia
06:39 1-1 Tindbæk
07:17 1-2 Hafnia
08:13 1-3 Hafnia
12:43 1-4 Hafnia
12:55 1-5 Hafnia
13:26 1-6 Hafnia
2. periode:
12:56 1-7 Hafnia
19:59 1-8 Hafnia
3. periode:
05:52 1-9 Hafnia
09:23 2 min. Mikkel (gentagne forseelser)
13:07 1-10 Hafnia
13:12 1-11 Hafnia
15:00 1-12 Hafnia
16:53 1-13 Hafnia
19:27 2 min., Vanglund (Protester)
19:27 2+10, Vanglund (Usportslig optræden)
Kommentarer
Hvad dækker usportslig optræden mon over? Kom til træning i aften med Herre3 og få detaljerne.
Indsend kommentar