Endelig point på kontoen

Weekendens kamp var mod Hafnia, som stillede op med 7 markspillere mod vores 13, så taktikken var at der skulle presses over hele banen, så de hele tid skulle ud og løbe.

Det fungerede udmærket under hele kampen, dog med nogle mindre fejl, som der blev rettet op på undervejs i kampen.

Vi startede utrolig godt og det første 1½ minut rørte Hafnia slet ikke bolden. Så skete der et kollektivt koncentrationssvigt de næste ti minutter og vi kunne ikke rigtig komme i gang med vores pasningsspil.

Vi var rigtig heldige med at ikke komme bagud, Hafnia havde to kæmpe chancer på kontraløb, hvor vi ikke bare sov, men storsnorkede i forsvaret.

Heldigvis kommer vi lidt heldigt foran og holdet begynder at komme i omdrejninger og 1. Periode ender 3-0.

I anden periode begynder vi at have mere kontrol over kampen uden at vi egentlig kommer op i det tempo vi normalt ser til træning. Men Hafnia var allerede ved at se meget trætte ud og vi begyndte at få meget plads at spille bolden rundt på.

Det var fedt at se holdet er begyndt at få mere tålmodighed i spillet, det gør også vi har bolden meget mere og det er trods alt sjovere at spille med bolden i stedet for at jagte den.

Holdet er begyndt at lære og forstå det ikke er nødvendigt at gå direkte på mål (hver gang) og det tegner godt til de ting vi skal arbejde med her i det næste stykke tid.

Efter perioden stod der 6-1, hvor vi igen i de sidste 10 sekunder af perioden slet ikke er koncentreret og Hafnia kan få en nem reducering.

Men på det tidspunkt så virkede det til at Hafnia kørte på det sidste de havde i tanken, så vi besluttede os for at køre Kartoflen, som holdet ynder at kalde vores nye spilkoncept i angrebszonen.

Vi har kun trænet det en gang indtil videre og det kunne selvfølgelig ses, men øvelse gør mester og når vi får det til at køre og får det videre udviklet, så skal det nok blive effektivt.

Nu har vi kun øvet det første step i processen og det virkede under kampen, så det ser rigtig lovende ud.

Og holdet skal have stor ros for at turde prøve så ny en ting i en kamp.

Efter 3.periode stod der 13-4 på tavlen. Vi havde lavet nogle rigtig flotte mål, men vi havde også ladet nogle nemme mål gå ind den anden vej.

Det er ikke godt nok at modstanderne scorer 3 mål på kontra i en periode, selvfølgelig skyldes det vi var noget mere fokuseret på at komme op og lave det næste mål i stedet for at tage det trælse tilbageløb.

Men at score 13 mål i en kamp kan kun være godkendt og vi fik alle 3 angrebskæder i spil, som alle fik scoret. Desuden fik vores backer også sat nogle kasser ind, så det var en rigtig god holdindsats på denne front.

Jeg vil give stor ros til Hafnia, de blev ved med at kæmpe til det sidste, det er en af de dyder jeg sætter stor pris på.

Dommerne dømte en rigtig god kamp, de dømte det der skulle dømmes også selvom det var os der lavede de fleste frislag og den eneste udvisning ;-)

Om aftenen mødtes holdet hos Duse, som eftersigende havde lavet en god middag, som jeg desværre ikke fik smagt, da jeg kom senere på aftenen.

Men vi havde en rigtig hyggelig aften og ved midnatstid tog de ”gamle” spillere i truppen hjem for at få deres skønhedssøvn, mens vi unge friske mennesker tog i byen for at danse(I mit tilfælde: prøve at danse).

Hvad laver man dagen derpå, når man ikke gider rengøre lejligheden, man finder selvfølgelig på en undskyldning for at komme ud af det ”beskidte” sted ;-)

Så Emelie, Nanna, Thøger og jeg drog til Helsingborg for at se elitekampen Helsingborg – Storvreta.

Jeg glædede mig til at skulle se Mika Kohonen live, desværre så sad han ude med en skade. Ligesom Magnus Svensson var skadet, da vi var ovre også Helsingborg mod Warberg.

Men så var det jo godt at Alexander Nede var i hopla og fik lavet et rigtig flot Zorro-mål, som satte hele hallen i kog.

Jeg er ved at blive fan af verdens bedste back Juha Kivilehto, hans playmaking-evner er simpelthen fra en anden planet og hvor er den mand dog bare kølig under pressede situationer.

Helsingborg fik med nød og næppe hævet en 1-måls sejr i land, selvom det brændte vildt på til sidst.

Det er lidt ærgerligt flere ikke meldte sig på turen, for det var en rigtig fed oplevelse.

På hjemturen fandt Emelie en rigtig god og billig restaurant tæt ved færgekajen i Helsingborg, det er altid godt at have en svensker i baghånden, når man skal spise på god restaurant i Sverige

 Vi fik noget rigtig lækkert at spise og jeg er sikker på det ikke er den sidste gang jeg får besøgt restauranten.

Vi havde en rigtig hyggelig tur også selvom jeg kom hjem til en lejlighed, der ikke havde gjort sig selv ren i mellemtiden.

På vej hjem stod jeg og kiggede på nogle bøger i DSB-kiosken og fandt en bog ”Hvorfor mænd intet husker og kvinder intet glemmer”, som omhandler kommunikation mellem kønnene.

Jeg kom til at tænke på hvor mange gange under træning, en af spillerne kommer hen og siger ”det var ikke sådan du fortalte det sidste gang”.

Så jeg købte bogen selvom jeg var ret sikker på den vil indeholde en karikeret beskrivelse af mænd og kvinder. Desværre har det vist sig at bogen har fokus på de forskellige symptomer, der er omkring emnet og ikke rigtig forklarer årsagerne til disse. Jeg tror ikke jeg kommer igennem denne bog, så jeg må hellere lære at kommunikere bedre på en anden måde.