Gamle mænd i nye trøjer
Herre 3 indviede holdets nye spilletøj i Eggeslevmagle med en sejr på 4-9 over den lokale ungdom, suppleret med lidt rutine.
Eftersom trykkeriet var løbet tør for 2-taller var det ikke muligt at få de klassiske numre fra 2 til 18, som klubben ellers sværger til. I stedet har trøjerne nummer 3 til 11, efterfulgt af mere kreative numre som 41, 66 og 99. Den udstyrsansvarlige kan dog glæde sig over, at samtlige spillere valgte de lave numre til dagens kamp.
Efter et par afbud i 11. time var truppen nede på 7 markspillere og en keeper. Derfor var oplægget, at der skulle spares på krafterne mod Skælskør, hvis trup i høj grad var domineret af kernesund landboungdom. I stedet skulle FFK gøre brug af rutinen og holde hovedet koldt. Dette lykkedes fint i første periode, hvor det blev til mange store chancer. Samtidig havde FFK'erne husket at få skarpheden med i tasken, og perioden endte med en sikker sejr på 4-0.
2. periode fortsatte hvor 1. periode slap, og Herre 3 var planmæssigt på 6-0 efter seks minutter. Herefter slap holdet dog lidt af grebet om kampen, som udviklede sig til en uskøn omgang præriehockey, hvilket tydeligvis var i hjemmeholdets interesse. Således blev der reduceret til 6-2, inden FFK så småt fik styr på kampen igen - perioden endte 3-3.
I tredje periode presse Skælskør mere på for at stresse FFK, men Herre 3 bevarede hovedet koldt og spillede bolden godt rundt. Med yderligere to scoringer blev kampen lukket, inden værterne fik reduceret en enkelt gang i sidste minut.
MOM var Morten Vestergaard, der måske ikke var den, der løb flest meter, men i klassisk skarpretter-stil konsekvent formåede at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Om der gik for meget Fruit Ninja eller ungdomssløvsind i den hos "Kongen" og "Stjernen" som sad ved dommerbordet vides ikke, men vi kan i hvert fald konstatere at Morten blev snydt for i hvert fald eet mål.
Skælskør 2 - FFK 3: 4-9 (0-4, 3-3, 1-2)
1. periode:
01:07 0-1 José (ass. Bjørn)
10:42 0-2 Bjørn (ass. Borg)
13:34 0-3 Sune (ass. Metin)
18:23 0-4 MV (ass. Jon) (Stod oprindeligt til Jon ass. MV)
2. periode:
03:08 0-5 MV (ass. Sune)
06:24 0-6 Sune (ass. José)
07:06 1-6 Skælskør
08:58 2-6 Skælskør
10:21 2-7 MV (u. ass.)
18:27 3-7 Skælskør
3. periode:
04:35 3-8 Jon (u. ass.) (Stod oprindelig til Sune u. ass.)
12:04 3-9 Sune (ass. Bjørn)
19:11 4-9 Skælskør
Opdateret: Referenten har skåret igennem og rettet i kamp-protokollen efter bedste evne. Statistikken er også opdateret - MV og Sune har bragt sig i spidsen efter dagens målfest.
Kommentarer
Indsend kommentar