Herre 4 gav strømerne en lektion
Noget er værd at kæmpe for. Spillerne fra PI-Floorball fik en regulær lærestreg i søndagens kamp mod Herre 4. De aldrende spillerne fra Herre 4 forsvarede på flotteste vis klubbens venstresocialistiske rødder, og gav strømerne en forsmag på, hvad der venter dem når Ungeren skal ryddes.
Kampen starter med FFK som det klart dominerende hold, og allerede efter 2 minutter opsnapper Mikkel en retur og sætter sikkert bolden op i nettaget. Stik imod spil og chancer får politiet udlignet, da en højbold lidt tilfældigt ender bag Rune - en ellers sikker sidste skanse.
Periodepausen bliver brugt til at få aftalerne på plads, men alligevel skal der gå mere end 7 minutter inden vi kommer foran. Tune opsnapper en bold i undertal, udsprinter en træt landbetjent og sætter sikkert bolden ind bag en ellers stærk keeper. 10 minutter senere er Tune på spil igen da et powerplay ender med at en skarp tværpasning fra Thomas Castøe, der resolut bliver first timet ind bag en chanceløs målmand. Politiet svarer igen kort efter, men på intet tidspunkt er veteranerne på H4 rystet. En indtil videre noget anonym Jesper Malm sætter AG i scene, og FFK går til pausen oppe med 4-2.
Allerede to minutter inde i 3. periode fuldender Tune sit hattrick, da et perfekt droppas fra Anders Hasemann bliver smækket op i nettaget. Kort efter sætter Bjørn fra nært hold en bold fra Carsten ind bag en nu temmelig sur strisser. Nu går det stærkt og Malm udnytter endnu et undertal til at vise at løbetræningen på politiskolen ikke er grundig nok, da han efter en længere solotur gør det til 7-2.
Politiets frustrationer får frit løb da Mads Lindemann får kærligheden at føle da politiets nr. 3 for anden gang glemmer alt om gode manerer og smadrer Mads udover endebanden. Som en smuk lære i retspleje og en huskekage til politiet, falder straffen prompte da Castøe snor sig igennem forsvaret og vipper bolden op i hjørnet. Bjørn slutter festen da han fra en spids vinkel smækker bolden ind ved den ene stolpe.
Det blev ikke til poliTI, men NI syngende lussinger til en rådvild ordensmagt.
MOM og referent: Tune Wulff
Kampfakta
PI-Floorball 2 - FF København 4: 2-9 (1-1, 1-3, 0-5)
1.58 0-1 Mikkel Hahn-Nagel
14.19 1-1 PI-Floorball
27.51 1-2 Tune Wulff
36.22 1-3 Tune Wulff (Thomas Castøe) PP
36.33 2-3 PI-Floorball
37.33 2-4 Allan Guldberg (Jesper Malm)
42.06 2-5 Tune Wulff (Anders Hasemann)
44.22 2-6 Bjørn Jakobsen (Carsten Krell)
46.28 2-7 Jesper Malm SH
53.19 2-8 Thomas Castøe PP
54.32 2-9 Bjørn Jakobsen
Udvisninger:
PI-Floorball 2x2 min
FFK 4x2 min
Kommentarer
Indsend kommentar