Kamp i slowmotion

I weekenden skulle vi møde Vanløse for anden gang i sæsonen, første kamp resulterede i et snævert nederlag, som vi gerne skulle gøre revanchere i denne kamp.

Efter et godt resultat i den forrige kamp, som havde rigtig god intensitet og blev spillet i et højt tempo, så mindede denne kamp mere om en ørkenvandring i Sahara. Ingen af holdene formåede at komme op i et slutspilstempo og vi fik slet ikke gang i benene. Der var meget lidt bevægelse fra begge hold, som gjorde at tempoet blev trukket gevaldigt ned i kampen.

Desværre har vi ikke rutinen endnu til at selv kunne skrue tempoet i vejret og da Vanløse stod meget afventende i deres forsvar, så gik vi selv i stå, i stedet for at få gang i benene.

Da kampen ikke foregik i et højere tempo og der var så meget stilstand, så blev kampen præget af mange individuelle præstationer. Heldigvis var vi skarpest på dagen og vandt kampen 5-3.

Vi har kampen på video, så vi skal lige have set den igennem og se på hvad vi skal blive bedre til, når vi møder et så afventende forsvar. Der ligger noget arbejde i dette, men det er en af de ting vi bestemt skal have fokus på.

Men det er nok ikke noget vi får lært inden vi skal møde Vanløse igen allerede på søndag, hvor jeg håber kampen kommer op i et højere tempo, så vi kan bruge det til forberedelsen til slutspillet. Om vi vinder eller taber den næste kamp er ligegyldigt for mig, bare vi kan tage mere med derfra spilmæssigt end vi kunne i denne kamp.

Der var dog nogle positive elementer vi kan tage med fra kampen. I forhold til sidste kamp havde vi meget bedre fat i deres spillere bag vores eget mål, Tina havde nogle gode redninger (selvom hun har slået hul i hovedet), vi scorede to mål ved at følge op de løse bolde foran mål og det sidste mål vi scorede var et flot velspillet mål, som vi gerne skulle se nogle flere af på søndag.