Lige ved og næsten
Vi var et spændt Dame 1, som drog i kamp mod Hvidovre i lørdags. Tidligere på måneden havde vi jo fået en mega sæk af Herlev. Derfor skulle vi vise, at vi alligevel hørte til i damernes liga.
De kloge ord fra trænerne inden kampstart bød på en simpel opskrift. Denne kamp skulle handle om forsvar, så skulle målene nok komme. Vi havde jo lige spillet træningskamp mod Herre 3, så mon ikke vi havde fået en lille lærestreg der?! (eller 2 eller 12…).
Desværre kommer Hvidovre foran i første periode på et heldigt mål - æv! Deres glæde skulle dog ikke vare så længe. FFK har nemlig trænet 1 mod 1. At sætte en modspiller ved at spille bolden mellem benene og derefter løbe op at score, det er nemlig noget vi har lært! På denne måde fik vi udlignet.
Tredje periode blev en gyser. Hvidovre scorer igen - vi får udlignet. Der står 2-2. Nu skal det ene point bare køres hjem, men ak med to minutter igen er vi presset i bund. Duse bliver svagtseende og Lottes arm er lammet pga. hævntogt (som vist nok var rettet mod AD). Vi løber lidt forvildet rundt og bliver dermed straffet, så kampen ender 3-2 til de andre. Æv!
Når det er sagt så - alt i alt en kamp, hvor vi viste, at vi sagtens kan være med. Opskriften blev dog udvidet med vilje, koncentration og en hel del fight. Og næste gang, så tager vi dem sku!
PS: Tanja og Rikke debuterede med stor stil og masser af kampånd!
/Lotte
Kommentarer
Indsend kommentar