Sejr i sæsonens 2.-sidste kamp
Tirsdag aften bød på kamp på hjemmebane, modstanderholdet var Herlev. FFK havde en del af skulle bevise, både overfor Herlev og overfor os selv. Vi var talstærke og havde derved en ekstra wingkæde at trække på.
Vi lagde ud med at lægge pres på Herlev med et meget offensivt spil, hvilket tydeligvis kom bag på gæsteholdet. Det meste af spillet foregik på Herlevs banehalvdel, og 12.05 min inde i 1. periode satte Maria bolden ind og bragte FFK foran 1-0. Begejstringen var selvsagt stor, og FFK fortsatte med at sidde på spillet perioden ud.
2. periode kom FFK skidt fra start, spillet var mere rodet fra FFKs side, og folk stod lidt på hælene. Alligevel lykkedes det at bringe os endnu mere foran, ved mål af Susanne, assisteret af Tina.
Efter kun 5 min. skifter bolden banehalvdel og Herlev får reduceret til 2-1. Resten er perioden fortsatte med at være lidt forvirrende, men særligt Pia er på, og får lavet nogle fantastiske redninger.
I sidste periode får FFK fundet overblikket frem fra 1. periode, og der bliver igen spillet mere sikkert offensivt spil. Der bliver skudt meget på mål, særligt fra Maria, men der skal først gå en bold ind 10.22 min i perioden, hvor Maya, assisteret af Susanne, får placeret bolden i hjørnet af Herlevs mål med baghånden.
Kampen ender 3-1, og endelig får FFKs damer mulighed for at råbe ”hvem var det der vandt i dag…”!
WOM og referent Maya
Kampfakta:
12.05:1-0 Maria Frandsen
29.08: 2-0 Susanne Kaa (Tina Nissen)
34.38: 2-1 Herlev
50.22: 3-1 Maya Bram Sommer (Susanne Kaa)
Kommentarer
Indsend kommentar