Sikke en rutsjetur det har været den seneste uge

Her i weekenden skulle vi rette op på en mindre god kamp mod Herlev. Så OG stod forskud søndag aften.

Desværre er der ikke meget at skrive hjem om i denne kamp. Det var den ringeste kamp vi har spillet i denne sæson.

Der var ingen bevægelse på banen, vores spil fungerede ikke optimalt og vi var ret modløse i angrebet. Vores spil var langt fra acceptabel og mod et hold, der står så stille skal vi være bedre til at komme til chancer. Men vi havde en kollektiv off-day og OG spillede klogere end os. Så selvom vi havde nogle gode chancer sidst i kampen, hvor vi toppede kæderne, var det ikke nok til at få vendt kampen.

OG vandt kampen fortjent 3 - 2 og det var nogle modløse spillere vi havde efter kampen.

Vi havde sat næsen op efter 6 point i de to sidste kampe, men har kun fået 1. Så p.t. er vi udenfor en slutspilsplads, og spillerne var begyndt at miste troen på vi kunne vinde kampe og især tætte kampe.

Selvom vi har spillet godt i mange af vores kampe og skabt store chancer, så er målene udeblevet fordi vi ikke har været skarpe nok. Det har mentalt sat sine spor på flere af spillerne. Selvom jeg hele tiden har sagt det nok skulle komme, så er det selvfølgelig svært for spillerne at blive ved med at tro på det, når det ikke er sket over så mange kampe vi har spillet.

Men for mig er det en proces, som vi skal arbejde med. Vi er endnu ikke kommet til at køre afslutninger under pres i vores træning, så det er en af årsagerne til vi ikke score på vores chancer.

Desværre var det ikke noget vi kunne nå at øve inden pokalkampen mod Rødovre. Jeg må indrømme jeg har aldrig forstået hvorfor diverse professionelle fodboldtrænere tuder over at skulle spille 3 kampe på en uge. Men efter de sidste 10 dage, hvor vi har haft 4 kampe, så er jeg begyndt at forstå hvad de mener.

Det er praktisk talt umuligt at få arbejdet med forbedringer til kampene, når der stort set ikke er træning i mellem disse. Jeg må indrømme jeg havde troet vi kunne nå at forberede os bedre til pokalkampen, men det har ikke været optimalt.

Men vi havde egentlig brugt sæsonens to første kampe mod Rødovre, til at få analyseret hvordan vi kunne overrumple dem.

Efter den første kamp var det allerede blevet tydeligt hvordan deres opspil kunne stoppes, under den anden kamp skulle det testes om vi individuelt kunne matche Rødovres teknisk stærke spillere.

Det viste sig at vi stadig mangler noget for at kunne gøre dette, det lyder måske mærkeligt at man bruger ligakampe som testkampe. Men vores målsætning er ikke at blive nummer 1 i ligaen, den kan vi nok ikke fravriste Rødovre.

Men målet har hele tiden været at få medalje af en eller anden art. Og vi har hele tiden haft øjnene på pokalfinalen, som en god mulighed til at opnå vores mål. Så vi har eksperimenteret i nogle af ligakampene.

Vi havde egentlig fået de informationer, som vi skulle bruge til pokalkampen, problemet var bare vi ikke havde fået øvet det pga. alle de kampe vi har haft på det seneste.

Men kort og godt så lavede vi nogle defensive ændringer til kampen og så skulle vi ikke prøve at spille poleret floorball, som egentlig er vores mål, men ændrede stilen til at være meget mere direkte.

Ved kampens start så var det et rigtig tændt hold vi havde og alle var klar på at nu skulle Rødovre løbes over ende. Og en bonusfeature fra sidste kamp mod Rødovre var, at de troede de allerede havde vundet denne kamp, så de var ikke helt klar fra start.

Men der tog de grueligt fejl, vi startede som lyn og torden og det var tydeligt at se Rødovre var kommet i et stormvejr, de ikke var klædt på til.

Det resulterer i at vi tidligt i kampen får et powerplay, efter flere gode forsøg så får vores egen Duracell-kanin Mette-Marie sat bolden ind til en 1-0 føring.

Stort set i hele perioden holder vores defensive taktik, Rødovre har stort set kun skud ude fra periferien.

I slutningen af perioden får vi fuldt udbytte af det defensive arbejde, Milling får brudt og kommer alene med målvogteren, i to omgange får hun prikket bolden i kassen og vi er sensationelt foran 2-0.

Anden periode foresætter, som første periode, og lidt inde i perioden får Emelie flot sat den ind til 3-0 og vi er helt oven på i kampen.

Men som så mange gange før, så mister vi koncentrationen midt i perioden og lige pludselig bliver Rødovre mere pågående. Det resulterer i at de på under et minut får reduceret til 2-3. Vores defensiv faldt i et kort øjeblik helt sammen og det må ikke ske mod et hold som Rødovre, der straffede os prompte.

Heldigvis kom vi på rette spor og fik med nød og næppe reddet stormen af i den sidste del af perioden. Rødovre kom til nogle store chancer, som vi heldigvis får afværget. Men vi havde også chancer i den anden ende, som vi ikke får puttet ind.

Så efter 2. Periode er vi stadig foran med en enkelt pind, men Rødovre var blevet mere farlige, men stadig fik vi holdt dem ret godt fra at komme ind foran mål.

Tidligt i 3. Periode får Rødovre fortjent udlignet og vi var ved at blive lidt modløse, heldigvis har vi en amazonekriger, som mente vi skulle være foran. Milling tager sagen i egen hånd, med ren vildskab får hun bragt sig i en situation, hvor hun i luften skyder bolden i mål, kun 8 sekunder efter Rødovre havde udlignet.

Et fantastisk mål på det helt rette tidspunkt, det løftede simpelthen hele holdet og troen på sejr kom atter tilbage.

Vi begyndte egentlig at få arbejdet os op igen og er ovenpå, indtil vi får en udvisning, hvor Rødovre får udnyttet deres powerplay, så stillingen er 4-4.

Skulle vi igen til at tabe en tæt kamp, ligesom det har været hele sæsonen?

Vi gamblede og toppede holdet.

Der gik ikke mange minutter før Liv får flækket bolden helt op i krogen, fra en sin position i lommen, hvor vi havde observeret at Rødovre lavede nogle defensive fejl. Det blev udnyttet og med 5 min. før tid havde vi en føring på 5-4.

I de sidste 5 min skulle stormen rides af, heldigvis mister en Rødovrespiller hovedet og laver en udvisning med 2 min. igen og vi kan køre sejren hjem.

Sikke en kropsfænomenologisk oplevelse det var, da uret stod på 20.00 i 3 periode. Vi havde vundet den vigtigste kamp indtil nu og der var vild jubel i hallen. Vi havde kvalificeret os til klubbens første pokalfinale, det bliver ikke meget større.

Hvor var det en forløsning at lykkens gudinde endelig smilede til os, for hun har ikke stået ved vores side i denne sæson. Det hele gik op i en større enhed denne kamp. Vi havde læst på lektien, lagt en holdbar taktik, folk var tændte, folk løb solen sort (især vores Duracell-kanin, som jeg er sikker på teleporterede sig rundt på banen), spillerne bakkede hinanden op og vi fik endelig hul på scoringsbylden med nogle meget flotte mål.

Selvom der var nogle spillere der ikke fik spilletid, så har de stadig en stor del af fortjenesten for at vi vandt, da de var virkelig gode til at rose og bidrage med konstruktive kritik til de andre spillere. 

Alt i alt var det en kanon holdindsats fra alle spillerne, som gjorde vi kunne slå favoritterne fra Rødovre. Og sikke en kamp at tøserne vælger til at vende den dårlige stime. Det er så stærkt gået når man tænker på den modgang, som har luret i baghovedet den sidste tid.

Vi takker Rødovre for en rigtig god kamp, som havde alle de elementer en pokalkamp skal have.

Det er simpelthen så stort vi står i en finale mod Bulldogs. Nu må vi se om vi kan holde hundene i snor d. 27 december.

Til sidst vil jeg lige reklamere for Lines VM-dagbog, I kan følge hendes beretning under VM i næste uge her på siden. Jeg glæder mig hvertifald til at læse den.