Ud og danse med de gamle damer
Nu har Thøger været efter mig op til flere gange, så jeg vil prøve at gøre indlæggende lidt kortere, selvom jeg er imod det
Efter nederlaget til Hvidovre, var det tid til revanche mod OG, som vi tabte til i vores første indbyrdes opgør. Det stod klart, at de gamle damer ikke skulle have et ben til jorden i denne kamp. Vi startede med at spille bolden rigtig godt rundt og var klart mest i boldbesiddelse. Spillerne løb rigtig godt for hinanden og der blev skabt mange huller i OG´s forsvar. Vi havde mange chancer og det lykkedes Line at bringe FFK foran på en rigtig flot solotur fra midten af banen.
Men der skulle ikke gå mere en 3 sekunder før OG fik udlignet, lidt ærgerligt at modstanderne skal have lov til at udligne uden der er en reel fare foran vores mål. Men vi klør på og sidst i perioden gør Line kunststykket efter fra det første mål, og vi kommer ud efter første periode med en 2-1 føring. Gennem hele perioden har vi spillet bolden rigtig flot rundt og vi fik skabt gode afslutninger.
I starten af anden periode går OG fra 1-2 til 4-2 på under 2 minutter, det var lidt svært at forstå hvad der skete, men de scorede nogle meget nemme mål. Når man begynder at score fra banden bag mål, så er det ikke svært at lave mål, men det skete desværre imod os.
Heldigvis arbejde holdet ufortrødent videre og der går ikke lang tid før Line får scoret hattrick, denne gang efter et frislag foran OG’s mål. Midt i anden periode får vi udlignet, da Line endnu engang sætter bolden i rusen efter et flot opspil.
Desværre ville OG det anderledes og får bragt sig foran 5-4 tre minutter efter udligningsmålet. Men endnu tre minutter (magisk tal) senere tager Liv sagen i egen hånd og scorer et flot mål til 5-5. Perioden slutter med stillingen 5-5 og kampen kan stadig gå begge veje, selvom vi har haft spillet og skabt de fleste chancer, så var OG uhyre skarpe.
I 3. periode er Liv igen i hopla, og næsten midtvejs i perioden får hun scoret sit andet mål i kampen, men vanen tro skulle der ikke gå lang tid før OG fik reduceret til 6-6. Endnu en kold spand vand i hovedet på os.
Heldigvis var Liv opsat på at vinde og lige efter udligningsmålet trækker hun på tværs af målet og venter med at afslutte til målvogteren er sat. Sikkert sætter hun bolden i kassen og viser hvor vigtigt, det er at være kølig i afslutningerne.
Kampen ender med en sejr på 7-6 og det var dejligt at få revanche. Holdet skal roses for at blive ved med at klø på, selvom det til tider så lidt sort ud og resultat bølgede frem og tilbage. Men de fik lagt et rigtig godt pres på OG under hele kampen og det gav bonus til sidst, da vi havde det største overskud til at afgøre kampen.
Under kampen prøvede OG flere defensive træk mod os, men vi formåede at få flyttet spillet langt ned på deres bane og komme til gode afslutninger. Der var lige til tider hvor vi blev lidt for stillestående og det ødelagde vores opspil en lille smule. Men rent offensivt var det en rigtig god kamp.
Rent defensivt laver vi stadig fejl og dumme udvisninger, som vi skal have elimineret.
Tak til OG for en rigtig nervepirrende kamp og dommerne, der dømte rigtig godt.
Kommentarer
Indsend kommentar