Så er slutspillet i gang

Så er vi i gang med slutspillet, som vi har ventet spændt på de sidste par måneder. For mig personligt blev det igen et møde med en klub, jeg har været tilknyttet, nemlig AaB. Min gamle træner stod på modsatte side. Han er blevet lidt tykkere og en anelse mere gråhåret siden sidst jeg så ham, men ellers lignede han sig selv ;-)

Men det var nu et sjovt gense de gamle lokaliteter, som ikke har ændret sig ret meget siden jeg spillede der for godt 10 år siden. Og det var rart at se, at så mange gamle kendinge stadig er aktive i klubben. Jeg synes det er fedt at se hvordan organisationen omkring holdene har udviklet sig. For eksempel Anders (Bech), som jeg selv spillede med, er blevet formand for klubben og virker til at være en rigtig ildsjæl. Det havde jeg godt nok aldrig regnet med at se, men der var nok heller ikke nogen der regnede med jeg blev dametræner dengang :-)

Selvom det var hyggeligt at komme tilbage til den gamle rønne, så må jeg indrømme at jeg ikke følte mig hjemme og kan mærke at det er i Bellahøj jeg hører til. Det er her jeg har haft mine største floorballoplevelser og især med det damehold jeg er en del af i dag. F.eks vil jeg aldrig glemme vores pokalsemifinalesejr sidste sæson, som stadig giver mig smil på læben når jeg tænker tilbage på kampen.

Inden jeg bliver alt for nostalgisk, så må vi tilbage til det vigtige, nemlig vores første slutspilskamp. Desværre gik kampen ikke som forventet og vi fik et kæmpe nederlag på 10-2 og man må sige at AaB fuldt fortjent vandt kampen. Med de fejl vi lavede i kampen så var der intet at rafle om. Vi mødte simpelthen et hold der spillede klogere end os.

Vi prøvede at spille vores normale presspil, selvom vi vidste at AaB er et kontrabaseret hold. Vi overvurderede nok vores egne evner, for vi lavede rigtig mange fejl i vores omstillingsspil og AaB fik lov til at lave rigtig mange nemme mål på os. Vi har egentlig haft de ”børnesygdomme” under hele sæsonen og vi har snakket om dem og trænet på vi skal undgå dem. Men gennem grundspillet er vi ikke rigtig blevet straffet når vi lavede disse fejl, så vi har ikke rigtig taget ved lære af det.

Men mod et hold der kan vinde over de bedste hold i ligaen på kontrabaseret bold, der må vi sige vi blev straffet i den grad. Og jeg håber at den følelsesmæssige indlæring spillerne fik i kampen er nok til vi kan tage skridtet videre i udviklingen på dette område. Det er selvfølgelig utopi at tro, at vi kan få det hele på plads til næste møde mod AaB, men med lidt fokus på omstillingsspillet, så skulle vi gerne mindst minimere målene til det halve i næste kamp.

Og så skal vi til at lave noget mere bevægelse i den offensive zone. Der var masser af plads at flytte bolden rundt på og der burde vi kunne åbne op for chancer. Vi skal bare have lidt mere omtanke med hvad vi gør med bolden. Men AaB er bestemt et hold vi burde kunne være med imod, da jeg ser Rødovre som et noget stærkere hold end AaB og dem har vi formået at spille lige op med.

Selvom vi tabte stort, så vil jeg gerne fremhæve Annika,  vores nyerhverv fra farmer-klubben ÅFS. Annika, viste gode takter gennem kampen og hun gik virkelig til stålet, selvom hun fik nogle ordentlige knubs i kampen.

Hvis vi kan holde hovedet koldt under de næste kampe, så er der stadig mulighed for avancement. Så kom ud og støt holdet i weekenden, så vi kan sende de Nordjyder hjem med to nederlag i bagagen.