Endestation for sæsonen

Forrige weekend møde vi AaB i den sidste kamp om en semifinaleplads. Selvom vi kom bedre ud af deres doblinger i denne omgang, formåede vi ikke at udnytte den plads vi skabte for os selv, og det er tydeligt vi stadig mangler en del i vores spil. Vi mødte  et hold der pressede os mere end vi er vant til og den ændring gjorde vi mistede alt for meget overblik i vores spil. Selvom vi gennem sæsonen er blevet bedre til at flytte spillet op på modstanderens bane, så mangler vi stadig at kunne bevæge os, så hele kæden hjælper hinanden når situationerne opstår. Men med mere træning skulle det gerne komme.

Vi har i løbet af sæsonen ikke rigtig haft fokus på at arbejde med det defensive. Pga. mængden af træningspas er andre emner blevet prioriteret, og vi må indrømme at der også skal arbejdes en del på dette område. Vi møder et hold der spiller standard kontrabold og over 2 kampe scorer de 16 mål. Det er bare ikke godt nok, hvis man vil være med til at spille om medaljer. Vi laver alt for mange individuelle fejl, som ikke burde forekomme. Men vi må erkende, at gennem de grundspilskampe vi har spillet, har vi ikke haft fokus på at den enkelte spiller dækker op korrekt, da vi har kunnet kompensere for fejlen med vores styrker. Men det er nødvendigt at vores defensive niveau i 1-mod-1 skal forbedres i næste sæson.

Vi taber kampen 6-1, og ligesom sidste må vi bare erkende at mængden af fejl vi laver er langt større end hvad AaB lavede, og det blev straffet de fleste af gangene. Jeg må erkende,  at når vi ikke kan spille lige op med et kontrahold, så viser det at vi individuelt på holdet har meget der skal arbejdes med. Finnerne kalder AaB´s spillestil for ”den langsomme død” og egentlig så skulle vi være i stand til at kunne stresse dem meget mere. Men der mangler vi simpelthen en del erfaring og sammenspil før det er muligt. Men vores langsigtede mål er at kontrahold ikke skulle være et problem at vinde over. Her må jeg giver finnerne ret i deres mere offensive spilfilosofi.

Tillykke med semifinalen til AaB, der spillede vældig disciplineret, det må man give dem respekt for.

Men egentlig havde vi ikke forventet at spille om medaljer denne sæson, det blev allerede besluttet på sæsonens første møde, hvor vi fandt frem til en fælles beslutning om hvordan træningen skulle forløbe hen over sæsonen. Nu blev det en beslutning set ud fra hele holdet, og der er nogle af vores spillere, der af personlige årsager ikke kan træne ret mange gange om ugen. Derfor blev fokus for sæsonen at få scoret flere mål og det må vi sige at holdet har fået gjort.

Jeg ved at de fleste hold primært koncentrerer sig om det defensive, så senere noget opspil og til sidst hvad man gør i offensive zone. Men for at hæve det tekniske niveau på holdet har vi valgt at gøre det lidt omvendt, så vi har startet med at have fokus på tingene i angrebszonen. Men det har taget noget længere tid end vi regnede med, men jeg synes også det har båret frugt gennem sæsonen.

Men vi er også blevet mere opmærksomme på den store forskel, der er på individerne på holdet, og til næste sæson skal vi have udviklet et koncept, der kan opfylde de flestes  individuelle ønsker til træningen. Der skal laves et træningskoncept, hvor der tages højde for at nogle kun kan træne 1 gang om ugen mens andre gerne vil træne 3 eller flere gange om ugen. Vi er nødt til at gøre det på denne måde da vi kun har en håndfuld spillere der ønsker denne mere specialiserede træning, men ikke et helt hold med samme ambitioner.

Nu skal vi lige have tænkt et koncept igennem før vi melder mere ud om det.  Men der skal nye tiltag til for at vi østhold begynder os at nærme os vestholdene. En af tingene kunne også være etableringen af fællestræning for de landsholdsaktuelle spillere i øst, et tiltag der allerede bliver talt om i kulissen.